Noteringen for svin steg 20 øre såvel i uge 46 som 47. Årsagen til de to stigninger skal findes i en kombination af julehandel og god eksport af svinekød ud af EU.
Af Karsten Flemin, markedesanalytiker, Landbrug & Fødevarer.
Noteringen for svin er nu nået op på 10,40 kr./kg og nærmer sig dermed igen topniveauet på 10,80 kr./kg fra sidst i september.
Det er dog nok tvivlsomt, om vi i denne omgang når op på samme niveau som i september. Fra midten af december måned er det således forbi med julehandlen til den europæiske forædlingsindustri, hvilket normalt igen giver pres på priserne.
Højere prisbund i 1. kvartal 2017
De seneste to år er bunden i noteringen nået i 1. kvartal af året med 8,40 kr./kg. Flere forhold peger dog i retning af, at den kommende prisbund i 1. kvartal 2017 vil blive en del højere.
Først og fremmest går vi efter alt at dømme ind i 2017 med en højere notering end de to foregående år.
Herudover må det forventes, at der forholdsvis hurtigt i det nye år er slagtet op af overgående grise fra julen og nytåret. Det gælder ikke kun i Danmark, men overalt i EU. Med juleaften og nytårsaften på en lørdag er antallet af helligdage stærkt begrænset i år. Det er en rigtig arbejdsgiver jul i år.
Og endelig ser det ud til, at lagrene af svinekød i Europa er forholdsvis begrænsede i år.
Lavere EU produktion af svinekød
Januar kvartal er som bekendt det kvartal, hvor svineprisen normalt bunder. Men der bør i år komme en vis positiv indvirkning på svineprisen i 1. kvartal 2017 fra en lavere EU produktion af svinekød i forhold til året før. Ved seneste EU svinetælling fra juni 2016 lå antallet af søer i EU således 4 pct. lavere end året før. Det peger i retning af en EU produktion af svin i 1. kvartal 2017 i underkanten af året før.
Ved seneste prognosemøde i Bruxelles i oktober viste de fremlagte forventninger fra landene da også en samlet EU produktion af svin, der for 1. kvartal 2017 lå 1,5 pct. under 1. kvartal 2016, mens der for 2. kvartal var forventning om stort set uændrede slagtninger i forhold til året før.
Når det kommer til EU-produktionen af svinekød i 2. halvår 2017, får vi en indikation af produktionens størrelse, når de forskellige EU lande i løbet af februar 2017 offentliggør tal over svinebestanden december 2016. Hvis vi skal undgå en stigning i EU-produktionen i 2. halvår 2017, kræver det en fortsat reduktion i bestanden af søer i EU i størrelsesorden 2-3 pct., som svarer til den årlige produktivitetsstigning.
Fald i EU eksport?
Til gengæld bliver det formentligt vanskeligt i 2017 at fastholde den stigning i EU eksporten af svinekød til Kina, vi har set i 2016.
Fra mange sider udtrykkes der ellers stor optimisme med hensyn til en fortsat stigning i den kinesiske import af svinekød. Senest har Præsidenten for ”China Meat Association” været ude med forventninger om, at den kinesiske import af kød kan stige fra 4-5 mio. ton i 2016 til 10 mio. ton i år 2020, samtidig med at den kinesiske produktion af kød forventes at stige behersket fra 86,25 mio. ton i 2015 til 90 mio. ton i år 2020.
Jeg synes dog, der er grund til bekymring for, at den kinesiske produktion af svinekød vil stige kraftigt i 2017 og 2018 på baggrund af de exceptionelt gode svinepriser, kinesiske svineproducenter har fået i 2016. Det kan sænke det kinesiske importbehov fremadrettet i 2017 og 2018. Under alle omstændigheder er der - som jeg har været inde på i tidligere tendensartikler – udsigt til en kraftigt øget konkurrence på eksportmarkederne fra Brasilien og USA.
Kommende frihandelsaftaler
På frihandelsområdet har Trump som noget af det første været ude at erklære Trans-Pacific Partnership Frihandelsaftalen død. Denne aftale omfattede 12 lande omkring Stillehavet med USA og Japan som de store lande. Til gengæld har Trump også nu erklæret, at han gerne vil indgå bilaterale frihandelsaftaler. Så når EU og Japan omkring nytår måske har fået forhandlet en frihandelsaftale på plads, mon ikke Trump så derefter vil forsøge at forhandle en tilsvarende frihandelsaftale på plads mellem USA og Japan? Og når der på lidt længere sigt skal forhandles frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien efter Brexit, kan man godt frygte, at Trump er mere motiveret end EU til at give Storbritannien et godt tilbud på frihandelsområdet.
