En gruppe nordjyske lodsejere er efterhånden vant til oversvømmede marker. Selvom kommunen længe har kendt til problemet, så bliver der ikke gjort noget ved det.
Oversvømmede marker er en tilbagevendende begivenhed flere gange årligt for en gruppe nordjyske lodsejere. De har nemlig marker langs et overbelastet vandløb, Landbækken, syd for Aalborg.
"Der sker en stærk byudvikling. En stor del af oplandet er blevet til by, og det er klart, at det giver mere overfladevand. Og nu bygges der et større sygehus, som også giver stigende vandmængder", siger Jørgen Løgstrup, Vandløbslauget for Landbækken.
Problemet har stået på i flere år, og lodsejerne frygter, at det kun vil vokse sig større. Samtidig har Aalborg Kommune erkendt problemet siden foråret 2016, men landmændenes marker bliver stadig oversvømmet flere gange årligt.
"Vi må have udvidet vandløbet, så det kan tage de vandmængder, der kommer. Men det er lige som om, at tingene går fuldstændig i stå. Langt om længe erkender kommunen, at det er overbelastet, men så sker der heller ikke mere", siger Jørgen Løgstrup.
Lodsejerne havde i flere år gjort Aalborg Kommune opmærksom på problemet, men de teoretiske beregninger viste, at vandløbet ikke var overbelastet. I foråret 2016 - efter en klage - gennemgik Miljø- og Fødevareklagenævnet beregningerne, og det viste sig, at der ikke var taget højde for byudviklingen i beregningerne, og at lodsejerne hele tiden havde haft ret. Selvom det er halvandet år siden, så bliver markerne stadig oversvømmet flere gange om året, og Vandløbslauget for Landbækken, undrer sig over, at kommunen stadig ikke har gjort noget ved problemet.
Ifølge næstformanden i Miljø- og Energiudvalget I Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V), er viljen der, men flertallet i byrådet mangler.
"Det kan godt være, at vi i udvalget mener, at der skal gøres noget her, men vi skal jo også overbevise resten af byrådet, når vi kommer til budgetforhandlingerne, for det koster nogle ekstra penge", siger Jan Nymark Thaysen.
Det handler om penge
Ifølge lodsejer Jørgen Løgstrup er løsningen ret ligetil - og det kan endda ordnes for billige penge.
"Vandløbet skal alligevel vedligeholdes - to gange om året får vi skåret og gravet frit. Omkostningsmæssigt er det at udvide et vandløb ikke det helt store, fordi det er en rendegraver, der kører langs vandløbet og gør den bredere og, hvis det er nødvendigt, dybere. Vi har alligevel skullet lægge fem meter bræmme til, så man kunne bare tage noget af det. Indimellem er vi fristede til at gøre det selv, men det må vi jo ikke", siger Jørgen Løgstrup.
Løsningen er dog ikke helt så simpel set fra byrådets side. I budgettet til vedligeholdelse af kommunens vandløb er der nemlig ikke plads til reguleringer.
"Der skal man ind og måle nogle strækninger op og lave nogle hydrauliske beregninger. Det skal vi have nogle konsulenter hyret ind til at lave, og det er noget, vi skal have hentet penge hjem til, og vi kan bare konstatere, at det har været op ad bakke", siger Jan Nymark Thaysen.
På trods af, at nogle af byrådskollegaerne måske mener, at vandløbsvedligeholdelse er et område, hvor man sagtens kan spare en masse penge, er byrådsmedlem Jan Nymark Thaysen optimistisk. Kommunen er i gang med at lave helhedsplaner for de tre mest belastede vandløbssystemer i kommunen, herunder Romdrup Å, hvor Landbækken hører under. Der undersøges, hvilke vandløb der er overbelastede, og hvor der skal reguleres.
"Jeg er så optimistisk, at jeg tror på, at vi får kørt den her plan igennem - altså helhedsplanerne og regulativrevisionerne. Jeg tror på, at vi lander et sted, hvor situationen bliver væsentligt bedre, end den er i dag, men det tager bare lang tid. Og så er øvelsen at sørge for, at pengene er der", siger Jan Nymark Thaysen.
Venstrepolitikeren fortæller, at der indtil videre bliver arbejdet på, at få lavet nogle regnvandsbasiner, som kan aflaste vandløbet, når regnen vælter ned.
