Landmand: Kortvarige naturordninger er spild af penge

Naturstøtteordninger er alt fikserede på rigide regler og ikke hvad naturen har brug for, mener Henrik Bertelsen.

Der er spildt en del penge på naturordninger, der kører i en årrække og som så slutter endda uden at evaluere dem. Det mener Henrik Bertelsen, formand for Familielandbruget Vest, som deltog i flere debatter på naturmødet i Hirtshals fredag.

»Naturen har brug for kontinuitet. Hvis man genoptager den oprindelige drift i et naturområde efter 5-20 år så er det godt en tid, men ikke en varig forbedring,« siger han.

Han ville foretrække, at ordninger var mere permanente, hvor man for eksempel fik et tilskud i 20 år, hvorefter man låser arealet som naturområde.

»Så skal kompensationen selvfølgelig afspejle, at arealet bliver låst efter 20 år,« understreger han.

Han mener også, at man har spildt penge, fordi man ikke altid har evalueret ordningerne, altså undersøgt om de gav den effekt, som var tiltænkt.

Video: Den fedeste julegave - Lego der presser rigtige høballer Maskiner 19. oktober · 07:29

»Det er man ikke god til. Man er god til at måle, om man opfylder reglerne. Derfor er ordningerne firkantede og kontrolbaserede,« siger han.

Henrik Bertelsen mener man skal kigge mod udlandet, hvor de nogle steder arbejder med individuelle plejeplaner for områder, der kan tilpasses i forhold til, hvad de gerne vil opnå specifikt dér. Det giver EU-plejeordningerne ofte ikke mulighed for.

»Gjorde vi det, var vi ude over meget af det kontrolbøvl på et meget detaljeret niveau, der er fuldstændig noller. Kunne man nå ud over det, var vi nået et stykke,« siger han.

Samtidig peger han på, at de eksperter, der har forstand på natur ofte efterlyser noget, som de gængse ordninger ikke kan rumme. For eksempel helårsgræsning.

»Så må man græsse for lidt om sommeren for at der er mad nok om vinteren, men så bliver vi trukket i støtten, fordi der ikke er græsset nok. Det hænger ikke sammen i dag,« siger Henrik Bertelsen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu