Mælk fra én kirtel skilles fra

Robot Milking Solutions, Skandinavien, fra Varde har udviklet et nyt system til kirtelvis separering på malkerobotten Titan.

Den kirtelvise fraseparering sker ved, at en kirtels dårlige mælk ledes til en integreret opsamlingstank på robotten. Efter malkningen ledes denne mælk i kloakken. Den øvrige mælk fra de andre kirtler ledes til en anden integreret buffertank og derfra til køletanken eller bruges for eksempel til kalvene.

Systemet styres via managementsystemet Titan Data Manager direkte på malkerobotten.

"Systemet optimerer på en nem måde den enkelte bedrifts leveringsprocent, samtidig med at den leverede mælkekvalitet forbedres. Det er at forene producentens og mejeriets interesser," siger Jan Søgaard, international product manager i RMS.

Reguleringen af celletallet vil være det mest oplagte sted at bruge den kirtelvise fraseparering.

Hvis koen har meget højt celletal på en kirtel, kan denne kirtels mælk smides ud, mens de tre andre kirtlers mælk leveres. Økonomisk betyder det meget at kunne levere den mælk der allerede er produceret, i stedet for at lede den i kloakken, fremhæver RMS.

Den kirtelvise fraseparering må dog alene bruges til at optimere mælkekvaliteten ad frivillighedens vej. Hvis en ko har fået bare én kirtel behandlet med penicillin, skal mælken fra alle fire kirtler ledes væk fra tanken.

Titan - Kirtelvis fraseparering

Robot Milking Solutions

Hal M - stand nr. 9626

Bedømmelse: HH

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle