For meget og for lidt regn driller tysk høst

»I Østtyskland skal de bruge både for at høste, så vådt er det, og de er ikke færdige,« lyder det fra Martin Krist, der er forvalter på en 398 hektar stor ejendom i nærheden af Köln.

Han er dog selv færdig med at høste, og hveden, der kom i hus i god ro og orden, gav 8-9 ton mod normalt 9-10 ton. Høsten er altså under normalen.

Hos ham skyldes udbyttenedgangen ikke regn i høst, men snarere, at det ikke regnede fra april til juni.

»Det slår meget tydeligt ud på udbyttet i år, hvor god jordtypen er,« siger han.

Jordene har fra nul til 100 point, og hvert eneste point giver udslag i år.

Rapsen er også i hus. Med hensyn til raps ligger ejendommen i et meget uheldigt område. Få dage før høst kom der hagl, som ifølge opgørelserne kostede 8-46 procent af udbyttet, som ligger på 3,5-4 ton pr. hektar.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle