DEBAT af Jørgen Evald Jensen, fagdirektør, Bæredygtigt Landbrug
Sunde, velgødede planter har større rodnet, vokser mere og optager mere CO2 end sultne afgrøder, der ikke trives. Større afgrøder giver større rødder og dermed et større optag af kvælstof (N). Når kvælstof tilføres efter ligevægtsprincippet, der betyder at planterne får tilført netop den mængde gødning, de skal bruge, bliver der ikke udvasket mere kvælstof fra markerne, end der udvaskes fra marker med sultne afgrøder med dårligt rodnet.
I Sverige er der således intet problem i at give 260 kilo kvælstof pr. hektar til hvede, så længe man har et udbytte på 13 ton. Den situation kunne vi også have i Danmark. Danske landmænd må ikke give deres afgrøder den næring, de har behov for. Det er slemt for naturen og for klimaet. Velgødede planter med stort bladareal binder mere CO2 og frigiver mere ilt. Velgødede planter er således positive i CO2-regnskabet.
I Danmark har man skåret i tilførslen af N til afgrøderne – ud fra nogle modeller der siger, at en tredjedel af den tilførte mængde N udvaskes. Men denne tese – som man igennem 20 år i Danmark har reguleret N-tilførslen med – er forfejlet. Det indrømmede professor Jørgen E. Olesen, Århus Universitet, under edsansvar i retssagen om de danske gødskningsregler mellem Bæredygtigt Landbrug og Staten. Tesen bygger på gamle forsøg på velgødede jorde. Det er ikke tilfældet i Danmark i dag. Tesen tager heller ikke hensyn til årstidsvariation og jordbonitet. To forhold, der spiller ind i hele udledningsproblematikken. Jorden er kun meget sjældent mættet med vand om sommeren, der er derfor ingen vandgennemstrømning. Derfor kan planterne optage alle næringsstofferne, når de vokser godt, og det gør de, når de er velgødede.
