300 minkavlere sanerer:Det er ikke en katastrofe

De fleste minkavlere bør have økonomi til at klare udfordringen.

Næsten 300 minkavlere - mere end hver femte - har allerede eller er ved at lægge sidste hånd på en sanering af deres farm. En sanering der betyder, at alle dyrene pelses, farmen gøres ren og desinficeres, og der skal købes nye mink ind for mange mio. kr.

Sammen med et tab på grund af blandt andet dårligere skindkvalitet og færre hvalpe i årene efter saneringen, hvor besætningen skal bygges op igen, belaster sygdommen en typisk minkavlers økonomi med omkring 300.000 kr. - for nogle avlere mindre og for andre meget større beløb.

Flere avlere har kaldt situationen for en katastrofe. Er du enig i det?

»Det er meget uheldigt, at sygdommen er blevet spredt så markant det seneste halve år. Og at det så også falder sammen med, at prisen på minkskind er faldet fra over 600 kr. for tre år siden til et niveau på omkring 220 kr., det er økonomisk set en meget dårlig timing.«

»Men jeg vil ikke gå så vidt, som at kalde det for en katastrofe,« siger Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur.

Om nogen sidder Tage Pedersen lige midt i orkanens øje.

Han er nok den, der har sygdommen tættest inde på livet.

For ikke alene er han formand for avlerforeningen, der i disse måneder er i centrum for indsatsen med at stoppe og fjerne smitten. Der er også fundet plasmacytose på tre af hans egne seks minkfarme, hvoraf de to allerede er pelset ned. Og som om det ikke var nok, så er han medejer af en foderfabrik, der har leveret foder til 24 minkfarme, som er smittet med plasmacytose, der måske stammer fra foder fra foderfabrikken.

Kan du forstå, nogle opfatter det som en katastrofe?

»For mig er ordet katastrofe forbundet med noget meget værre. Situationen er forbigående, og vi er jo ikke en branche, der generelt er i økonomisk klemme. For mig er det først en katastrofe, hvis ikke vi får stoppet sygdommen.«

»Men jeg har respekt for, at situationen kan føles forskelligt. Vi har nogle avlere, som har saneret helt op til 15 gange, og som stadig klarer sig. De ved præcis, hvordan man tackler situationen. Og omvendt har vi i år mange avlere, som skal sanere for første gang, og for dem ser det hele lidt mere uoverskueligt ud.«

»Der hvor sygdommen rammer hårdest er nok blandt nogle af de unge og nyetablerede minkavlere. For dem kan det være en meget stor økonomisk udfordring.«

Hjælper I de hårdest ramte minkavlere?

Historisk institut lukker: Dyrlæge-formand kalder det beklageligt 18. oktober · 07:00

»Ja, Pelsdyravlerforeningen hjælper de avlere, der har svært ved situationen. De får hjælp til at overskue det praktiske i forbindelse med sanering og køb af nye dyr. Desuden tilbyder vi avlere med en anstrengt likviditet, at de til en lav rente kan låne 200 kr. for hver tæve, de køber. Det beløb dækker rigeligt merprisen på 100 til 150 kr. for en avlstæve.«

Hvad koster det minkavlerne, hvis ikke plasmacytose bliver udryddet?

»Vi har ikke et eksakt bud på tabet. Det kender vi ikke konsekvenserne præcist nok til. Men et tab i omegnen af 20 kr. pr. skind er ikke urealistisk. For en gennemsnitlig farm med knap 3.000 tæver og en produktion på måske 15.000 skind svarer det til et tab på omkring 300.000 kr. om året. Med en samlet dansk produktion på godt 15 mio. skind løber det op i omkring 300 mio. kr. om året.«

Flere avlere frygter, at sygdommen overlever både rengøring og desinfektion. Har de grund til at være bange?

»Nej, de har ikke grund til at være bange. Vi har en lang historik på det her område, og vi ved, at vi kan sanere en minkfarm helt ren. Men den kan selvfølgelig blive smittet igen, og det er der, vi skal være særligt påpasselige.«

Hvad har bekæmpelsen af udbruddet kostet Pelsdyravlerforeningen indtil nu?

»Vi har indtil nu udbetalt omkring 75 mio. kr. til støtte til sanering. Dertil kommer omkring 25 mio. kr. til blodprøvning ud over de blodprøver, vi plejer at tage i en normal situation - og til andre ekstra omkostninger. Så i alt omkring 100 mio. kr.«

Mange avlere har været frustrerede over, at det har taget lang tid at få svar på, om deres mink var syge. Har I været hurtige nok?

»Nej, jeg erkender, at vi har været for langsomme. Vi har skullet analysere dobbelt så mange blodprøver, som vi var gearet til. Derfor har vi taget gammelt analyseudstyr i brug igen og indkaldt ellers pensionerede laboranter til at hjælpe os. Det har hjulpet, men ikke nok. Vi har derfor besluttet at fordoble vores kapacitet, men udstyret kan vi først få leveret i december.«

Hovedparten af de nye tilfælde skyldes formentlig plasmacytose i foderet. Kan fodercentralerne sikre, at de ikke spreder sygdommen igen?

»Fodercentralerne kan ikke sikre sig 100 procent. Hvad fodercentralerne gør fremover, kommer - ligesom i mange andre forretningsmæssige forhold - til at bero på en cost-benefit-analyse. Der skal være et fornuftigt forhold mellem de ekstra udgifter og den gevinst, der stilles i udsigt ved at sige ja til de ekstra udgifter.«

»Større sikkerhed betyder større omkostninger. Og sikkerhed kan købes så dyrt, at vi ikke overlever. Den udvikling er jeg sikker på, minkavlerne ikke ønsker,« siger Tage Pedersen.

Plasmacytose i Danmark

  • Plasmacytose har været til stede på danske minkfarme i mange år. Men der er kun registret omkring 70 tilfælde om året og typisk kun nord for Limfjorden.
  • I september 2015 blev en ny type plasmacytose registreret på farme ved Holstebro. I løbet af en måned steg antallet af ramte farme med den nye type til omkring 50.
  • Smitten blev lokaliseret til at stamme fra Holstebro Minkfodercentral. Pt. er sygdommen fundet i mink hos 170 af fodercentralens 245 kunder.
  • I januar 2016 blev en lignende type plasmacytose fundet på farme i Sydøstjylland og på Fyn. Pt. er sygdommen fundet i mink hos 24 af Sole Minkfoders 220 kunder.
  • I Fodercentralen Limfjordens område er sygdommen aktuelt på cirka 100 farme ud af fodercentralens omkring 350 kunder. Langt de fleste af disse farme ligger dog i den traditionelle plasmacytosezone i Vendsyssel.
  • I januar blev en ny og tredje type plasmacytose fundet på Sjælland. Pt. er sygdommen fundet i mink på ni sjællandske farme.
  • I Jylland og på Fyn er mistanken rettet mod en af ingredienserne i foderet som smittekilde.
  • På Sjælland er der endnu ingen konkret mistanke om en smittekilde.

Læs gratis e-avisen denne uge her. Du kan også benytte dig af vores tilbud om at tegne abonnement med fem ugers gratis prøveperiode.

Faktaboks

Fakta om plasmacytose

  • Plasmasytose smitter gennem luften og b.la. også via katte, hunde, tøj, fodtøj og køretøjer.
  • Smittede mink trives dårligt. Der ses reorpduktionsproblemer, nyresvigt og dødeligheden øges betragteligt, og pelskvaliteten falder. Symptomerne ses dog stort set aldrig på farmene, da en løbende screening finder smittede dyr, inden sygdommen er synlig.
  • Sygdommen kan ikke behandles. Minkene skal pelses og farmen rengøres og desinficeres.
  • Sygdommen er ikke farlig for mennesker.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu