Nye optagelser kommer helt tæt på vestjysk ulv

En naturfotograf har optaget unik video af en ulv i Vestjylland 10. september. Det skriver TV-Midtvest.

En ny video af en ulv,  optaget af en naturfotograf 10. september i en plantage i  Vestjylland, viser ulven tættere på og tydeligere end tidligere optagelser af ulve i Danmark.

Det skriver TV Midtvest, hvor du også kan se videoen.

På optagelserne ser man en ulv, formentlig af hunkøn, på jagt efter mus eller gemt føde. Det fortæller ulveforsker og forskningschef på Naturhistorisk Museum, Kent Olesen.

"Det man ser i videoen minder mig om noget, jeg har tidligere har set i Finland: En ulv, der formentlig har gravet føde ned, som den nu går og leder efter. Det kan også være mus, den fanger. I hvert fald er det helt tydeligt, at ulven her bruger sin lugtesans", siger Kent Olesen.

Han vil nu få verificeret præcis hvor, optagelserne er lavet. Derved kan han bruge optagelserne i sin forskning af ulvens færden i Danmark.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle