Nyt forsøg: Halvdelen af grise under 750 gram overlever i kuldet

Kan det økonomisk svare sig at bekoste arbejdstimer, glukose og somælk efter den lille gris i kuldet?

Spørger man SvineRådgivningen og Gitte Rahn Heskjær, bachelorstuderende på Erhvervsakademi Aarhus, så er svaret i mange tilfælde ja.

Gitte Rahn Heskjær har været tilknyttet et forsøg, som SvineRådgivningen har udviklet, og i november - efter vejning af grise fra tre ugehold hos svineproducenten Ole Kjær fra Ringkøbing - var hendes konklusion klar:

»Fødselsvægt har ingen indflydelse på fravænningsvægten, slutvægten, daglig tilvækst, antal i de enkelte staldafsnit eller alderen ved 30 kg, så grisenes potentiale afhænger ikke af fødselsvægten«.

580 grise med i forsøg

I projektet blev de vejede grise oprindeligt inddelt i fire grupper med de mindste grise under 600 gram. Den øvelse viste sig at være svær at gennemføre, fordi der kun var få af de helt små grise under 600 gram.

»Selv om Ole Kjær og hans ansatte sagde, deres grise var små, så viste det sig, at de var tungere, end vi regnede med, og vi havde hele kuld, hvor alle grise vejede over 1.100 gram, som var den øverste grænse for at kunne indgå i forsøget. Derfor blev vi nødt til at ændre vægtgrænserne for inddelingen af grisene, så de mindste grise blev defineret som grise under 750 gram«, forklarer Gitte Rahn Heskjær om forsøgets opbygning.

Af godt 2.400 grise, der blev vejet, endte 580 grise med at blive registreret og indgå i forsøget, fordi de lå under 1.100 gram ved fødsel.

Grisene blev vejet ved fødsel, fravænning og efter fem uger i klimastalden for at undgå, at nogle af grisene, der indgik i forsøget, blev solgt.

»Forsøget viser, at det i mange tilfælde handler om at kigge på grisene og vurdere, om de er livskraftige og kan overleve. I mange tilfælde kan de«, fastslår Gitte Rahn Heskjær og fremviser overlevelsesraterne for forsøgets grisegrupper.

De mindste grise overlevede i 51 procents tilfælde, mens de tre øvrige grupper med grise, der vejede 750-899 gram, 875-989 gram og 990-1.100 gram havde en overlevelsesgrad mellem 91 og 83 procent.

»Det er også værd at bemærke, at 80 procent af de mindste grise, som udgør 25 procent af samtlige grise og dør inden fravænning, de dør inden for den første uge«, påpeger hun.

Projektresultater kan bruges i rådgivning

Flere af resultaterne fra det projekt, som SvineRådgivningen og Gitte Rahn Heskjær samarbejdede om, skal i fremtiden med svinerådgiverne i rygsækken, når de er på besøg hos soholdere.

Det er tanken hos svinerådgiverne Allan Mikkelsen og Kasper Panduro, der har været involveret i projektet fra idéfase til afslutning i november.

»Forsøget har vist mig, at det er vigtigt at have styr på management og nærmiljø. Så skal tiden bruges rigtigt, og man skal forsøge at holde liv i de mindste grise. Det nytter ikke noget at lægge 18 grise til mindsteammen, for så har man opgivet troen på de fire af grisene. Man skal huske på, at 50 procent af de mindste grise overlever«, siger svinerådgiver hos SvineRådgivningen Allan Mikkelsen.

Han suppleres af kollegaen Kasper Panduro.

»Den viden, vi har fået fra Gittes arbejde med at veje grise, er noget, vi kan gå videre med i vores rådgivning. Det er vigtigt at huske på, at man ikke skal opgive de mindste grise, hvis de er livskraftige. Brug den tid, som grisene kræver, så kommer der noget godt ud af det«, siger Kasper Panduro og fortsætter:

»Det er min opfattelse, at flertallet af soholdere med fordel kan gøre brug af glukose for at holde liv i de mindste grise. Mange bruger ikke glukose i dag, men jeg vil i min fremtidige rådgivning arbejde for, at flere kommer til det, for vi kan jo se, at mange grise kan reddes, selv om de er født små«.