Klimaforandringerne giver varmere temperaturer i Danmark og mere vand. Om sommeren er der risiko for, at det i fremtiden falder i kraftigere byer.
Vejret kan fremstå exceptionelt ringe, for dem der ønsker sol og varme. Men spørger man en klimatolog, er det slet ikke usædvanligt.
"Indtil videre har vi faktisk haft en juli, hvor der endnu mangler en del nedbør for at komme op på gennemsnittet. Men det ser ud til, at der kommer en del mere regn her i slutningen af juli," siger John Cappelen, seniorklimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Så længe sommerregnen ikke falder for kraftigt, bør vi danskere egentlig være tilfredse.
For ser man på klimafremskrivningerne, er det ekstreme vejr ifølge klimatologen, noget vi sandsynligvis skal vænne os til.
"Man forventer, at risikoen for ekstremt vejr vil stige i et varmere klima. Det gælder for eksempel risikoen for skybrud," siger John Cappelen.
Sammen med Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik, og Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer, har Cappelen foretaget en analyse af mere end 140 års temperaturmålinger i Danmark.
Den viser, at middeltemperaturen i Danmark er steget med 1,5 grad siden 1875.
Samtidig er der blevet færre af de ekstremt kolde dage i Danmark, mens der er blevet flere tilfælde af ekstremt varme dage.
"I perioder hvor middeltemperaturen stiger, så stiger de varme ekstremer også. En varmere atmosfære giver flere ekstremt varme temperaturer," siger han.
Færre kolde dage og et generelt lunere klima har dog også haft konsekvenser for nedbørsmængden herhjemme. Siden 1870 er der kommer over 100 millimeter mere nedbør om året.
En udvikling der ifølge Cappelen vil fortsætte.
"Vi vil få det varmere, men atmosfæren vil også kunne indeholde mere fugt, så man forventer også en stigning i nedbøren."
Ifølge Jesper Eriksen, meteorolog ved DMI, skal man da heller ikke regne med, at det varmere klima på sigt kan gøre det af med det ustadige sommervejr.
"Uanset hvor langt ud i fremtiden vi går, vil det danske vejr værre omskifteligt."
"Vi ligger på en mellembreddegrad. Et sted hvor varmen og kulden tit slås. Det gør vi også om flere hundrede år, det er der ikke noget, der kan ændre ved," siger han.
For ham at se er der ikke meget at vinde ved forandringerne i fremtidens klima generelt.
"Nedbøren blive kraftigere, og når vi får tørkeperioder, bliver det også kraftigere. Så alting går den forkerte vej," siger Jesper Eriksen.
/ritzau/
