Skånsomt fodtøj fra Michelin

Michelins afdeling for landbrugsdæk har netop modtaget guldmedalje op til Sima 2017 for producentens to-i-én teknologi.

Med Michelins nye to-i-en teknologi har forskere fra den franske dækgigants R&D-afdeling skabt landbrugsdæk, som både minimerer strukturskader på jorden og er effektive på vej. De nye dæk er blevet hædret med guldmedalje op til årets Sima-messe i Paris, det vil sige SIMA 2017 Innovation Gold Medal.

Michelins teknologi gør det ifølge Michelin f.eks. muligt at lave landbrugsdæk, som ændrer form og »fodaftryk« afhængigt af dæktryk og anvendelse, eksempelvis et aftryk, der er 20 procent større under markarbejde. Med to-i-en teknologien kan landbrugsmaskiner nemlig køre med ekstremt lavt dæktryk, og det øger dækkets kontaktflade med jorden. Det giver den fordel, at vægtfordelingen spredes over et større areal, hvilket forebygger strukturskader.

Kører landmanden derimod med højere dæktryk, transformerer dækket sig, så kun den centrale del af dækmønsteret griber fat i vejen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle