Svensk detailkæde sagsøgt for vildledende øko-reklame

Svenskt Växtskydd har anlagt sag mod Coop Sverige.

Denne uge er en retssag mod svenske Coop indledt. Det er den svenske planteværnsindustri, samlet i Svenskt Växtskydd, som har lagt sag an mod Coop Sverige, ikke at forveksle med danske Coop.

Det svenske landbrugsmedie ATL beretter, at forhandlingerne startede mandag og slutter onsdag denne uge.

Svenskt Växtskydd mener, at Coop har forbrudt sig mod markedsføringslovgivningen, hvorimod Coop mener, at man er beskyttet af markedsføringslovgivningen.

Svenskt Växtskydd kritiserer, at Coop Sverige fremstillede konventionelle fødevarer som fyldt med gift, men ikke fortalte om skadelige stoffer i økologiske produkter.

"Vi har anlagt sag mod Coop på grund af deres måde at markedsføre sig. De tilsværter konventionelt landbrug," siger Anders Normann, Svenskt Växtskyd.

Svenskt Växtskydd kræver, at den svenske "Patent- och marknadsdomstolen" forbyder Coop at vise reklamefilmen igen og ellers betaler erstatning på to mio. kr.

Kampagnen blev også vist af danske medier, eksempelvis her hos Søndagsavisen, under overskriften "TV: Denne kampagne vil få dig til at smide dine ikke-økologiske fødevarer ud".

Undersøgelsen, som Svenska Miljöinstitutet lavede for Coop Sverige, kan læses her.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle