Forskere tester peberrod, ramsløg og salvie som antibiotika-erstatning
Forskere undersøger, om krydderurter med en antibakteriel funktion kan blandes i smågrisefoder og mindske behovet for zink og bakterier.

Martin Jensen, seniorforsker på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, tester for tiden, om forskellige planter og krydderurter kan erstatte antibiotika og zink til smågrise. Det skriver Ing.dk.

Baggrunden er, at Martin Jensen i et andet projekt har opdaget, at krydderurter har en antibakteriel funktion. Projektet handlede om at erstatte nitrit med krydderurter som konserveringsmiddel i fødevarer. Det viste sig at hæmme E. coli, salmonella og listeria i fødevarerne.

Hen over sommeren vil Martin Jensen teste eksempelvis ramsløg, peberrod, salvie og tyttebær i en kunstig svinetarm på forskningscentret i Foulum. Planterne pulveriseres, så det er muligt at blande dem i foderet, så smagen ikke er så stærk for smågrisene.

"Vi tror, at en blanding netop giver en endnu bedre effekt, end hvis vi bare bruger en høj koncentration af ét stof. Og så er det også vores hypotese, at vi kan reducere eller undgå resistens ved at mikse planterne, ligesom man bruger varierende stoffer på korn for at undgå resistente svampe," siger Martin Jensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle