KHL advarer landmænd om, at de risikerer, at deres marker bliver naturfredet, hvis de i en længere periode ligger brak.
For nyligt fik gårdejer Johannes Bengaard i Binderup ved Kolding fået nyregistreret godt tre ha mark som eng. Dermed må arealet ikke længere dyrkes, da det står til at få status som §3-natur.
Det er blot en af flere sager, der nu får afdelingsleder for Miljø i Kolding Herreds Landbrugsforening, Lars Schmidt, til at råbe vagt i gevær.
"For landmanden gælder det derfor om at være på forkant – at udvise rettidig omhu. Passivitet kan i nogle tilfælde betyde, at dyrkede arealer bliver til natur," siger Lars Schmidt.
Fra mark til eng med et pennestrøg
Johannes Bengaard fra Langholtgaard i Binderup sydøst for Kolding modtog i juni et brev fra Kolding Kommune med beskeden ”der er nyregistreret natur på din ejendom”.
En godt tre hektar stor mark med vårbyg og græsudlæg fik med et pennestrøg prædikatet 'eng' og bliver dermed §3-område, som ikke længere må dyrkes. Arealet er herefter i landbrugsmæssig sammenhæng stort set værdiløst.
"Marken blev dyrket i omdrift med forskellige afgrøder frem til 1992 og var senere brakmark, og der er intet i jordbundsforholdene, som godtgør, at her er tale om en eng. Der gror frodig hvede på naboarealer, så Johannes Bengaards mark kan på ingen måde karakteriseres som eng, og vi vil derfor bede kommunen om at få arealet omregistreret," siger Lars Schmidt.
"I den aktuelle sag vurderer vi, at der er gode muligheder for at få udpegningen omgjort, fordi landmanden kan dokumentere, at arealet har været omlagt. Men i andre tilfælde kan det blive dyrt at ”lade stå til” i forhold til regelmæssig omlægning af græs- og udyrkede arealer. Det gælder særligt på ekstensivt dyrkede arealer, eksempelvis lavbundsarealer, og skråninger som ikke omlægges regelmæssigt. Her kan man i løbet af få år risikere indvandring af arter, som er karakteristiske for beskyttede naturtyper. Arealerne risikerer derfor at blive udpeget som beskyttet natur. Hvis man bliver omfattet af en udpegning, man ikke er enig i, gælder det om at reagere i tide. Det er heldigvis i visse sager muligt at få ændret forkerte udpegninger, og her kan man som i Johannes Bengaards tilfælde hente hjælp hos sin landboforening," siger Lars Schmidt i en pressemeddelelse.
Landbrugsjord blev til sø
Lars Schmidt henviser til endnu en aktuel sag. En lille sø var i løbet af flere år vokset frem i en lavning som følge af manglende vedligeholdelse af dræn. Landmanden udskiftede de gamle drænrør med nye og kunne herefter atter dyrke arealet. Det blev imidlertid betragtet som en ulovlig tilstandsændring, og Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde i maj, at området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og landmanden er blevet påbudt at afbryde drænet og genetablere søen.
"Lovens udformning efterlader ofte landmand og lodsejer i en tvivlsom retsstilling, fordi der reelt kræves bagvendt bevisførelse for, at arealet ikke er omfattet af § 3. Derfor kan det ikke kraftigt nok anbefales at udvise rettidig omhu med eksempelvis dræningsarbejder. Det kan ganske enkelt blive meget dyrt at undlade vedligehold af dræn, for pludselig har det vandlidende område status af § 3-område og må ikke længere dyrkes," påpeger Lars Schmidt.
Fejlregistreringer giver udfordringer
KHL er løbende i dialog med kommunerne om at finde fleksible løsninger mht. naturudpegninger.
"Men loven giver ikke stor retssikkerhed for lodsejeren. Så i tilfælde, hvor dialogen ikke rækker, bringer vi også afgørelser, som vi er uenige i, for klagenævnet og domstolene," oplyser Lars Schmidt.
Aktuelt har KHL flere sager om udpegning af vandhuller og fjernelse af diger. Desuden venter man i KHL, at der er en del flere sager på vej om fejlregistreringer af natur som følge af Naturstyrelsens serviceeftersyn af § 3 udpegninger. Rigtig mange landmænd har inden for de seneste måneder uden at vide det fået nye naturudpegninger på deres ejendom, og det er ifølge KHL langt fra alle kommuner, som gør lodsejerne direkte opmærksom på dette.
"En meget udbredt fejl er, at kulturarealer, som har ligget i græs eller udyrkede i flere år, pludselig får status af §3-eng eller overdrev. Derfor skal man reagere, hvis man konstaterer udpegninger, man ikke er enig i," lyder det fra Lars Schmidt.
Faktaboks
Det er i mange tilfælde muligt at få ændret forkerte udpegninger, hvis der er tale om åbenlyse fejlregistreringer, eller hvis der kan fremlægges dokumentation for, at arealer ikke er §3-arealer.
På kommunens hjemmeside og på www.arealinfo.dk er det muligt selv at finde naturudpegninger. KHL fortæller, at de også hurtigt og for en overkommelig pris lave en screening for, om der er kommet nye naturudpegninger på de enkelte landbrugsejendomme.
