Et høstpantebrev har et dårligt ry fra gamle dage, men kan være et godt virkemiddel for landmænd, hvis likviditeten er presset, siger virksomhedsrådgiver.
Høstpantebreve har et lidt dårligt ry blandt landmænd, fornemmer virksomhedsrådgiver Bente Poulsen. Men det er ærgerligt, siger hun.
For landmænd, der er pressede på likviditeten, kan det være en genvej til at få likviditet til at kunne udvide med ekstra forpagtningsjord, siger hun.
"Hvis likviditeten er stram, så er det altså slet ikke en skam at lave et høstpantebrev," siger Bente Poulsen til Gefions maskinstrategitemadag i Sorø fredag.
Høstpantebrevet fungerer ved, at grovvareforretningen yder et lån mod at få pant i den kommende høst. Der er et opstartsgebyr, så der skal være nogle hektar til grund for pantebrevet, understreger hun.
Hun tog udgangpunkt i et regnestykke, hvor det ville forbedre maskinøkonomien, hvis en landmand udvidede med 100 hektar. Så kan høstpantebrevet, som er på afgrødens salgsværdi inklusiv moms, finansiere gødning, såsæd og planteværn. Teknisk fås pantebrevet på eksisterende jord, der allerede hører til ejendommen.
"Hvis banken ikke er med, så er høstpantebrevet bestemt en mulighed," siger hun.
"For unge, der vil udvide, men ikke har egenkapital, kan det være en god ide."
Dårligt ry
Hun mener, at høstpantebrevet har et dårligt ry fra dengang, renten var højere. I dag svarer den til renten på en kassekredit.
Nogle landmænd ønsker heller ikke at komme i lommen på grovvaren - men det gør man ikke, understreger Bente Poulsen. Selvom man har lavet et høstpantebrev, er man ikke tvunget til at sælge afgrøden til samme grovvare - så de kan ikke tvinge landmanden til en lav salgspris.
