»Vi kan spare næsten syv kr. pr. 100 kg«

Dir. Martin Lauridsen, ATR, ønsker ens retningslinjer for grovvarebranchens brug af matrixløft.

»Vi kan levere et komplet foderprogram både med og uden matrix-opløft, men jeg ser gerne, at branchen agerer ens af hensyn til vore kunder.«

Sådan lyder det fra dir. Martin Lauridsen, ATR.

Han har lavet en beregning på firmaets mest solgte blanding, ATR Mast Korn DK. Med fuld anvendelse af matrixløft kan han fremstille blandingen 6,78 kr. billigere pr. 100 kg, fordi han både sparer protein, kunstige aminosyrer og energi.

»Matrixløftet hæver blandingen fra 7,4 til 7,7 g fordøjeligt lysin pr. foderenhed og fra 101,9 til 105 foderenheder, så det har virkelig stor betydning, om man indregner det eller ej,« forklarer direktøren.

Martin Lauridsen mener, svineproducenter skal være meget opmærksomme på, om det firma, de handler med, bruger matrixløft.

Hornsyld Købmandsgaard og Brdr. Ewers har på fodermøder oplyst, at de ligesom ATR ikke regner med opløft. Vitfoss har tidligere meldt ud, at de regner med opløft i deres mineralblandinger.

Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning, opfordrer til, at man altid spørger sin foderleverandør, om der er regnet med opløft.

»Ellers risikere man at blive snydt,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle