Økolog: Bedøvelse før kastration giver rolige smågrise og rasende søer

Soen på faremarken rejser sig vagtsomt, da Jesper Bay Nielsen nærmer sig. Han holder respektfuldt nogle meters afstand og stopper ved hegnet.

Jesper Bay ved godt, at han ikke er voldsomt populær hos de økologiske søer, som for nylig har hørt deres grise hvine i lukkede hytter, mens de små hangrise blev kastreret.

Det er ellers siden 1. maj foregået med bedøvelse. Det skal løfte dyrevelfærden. Om dét så også reelt er resultatet samlet set, er Jesper Bay Nielsen usikker på.

»Grisene er mere rolige nu. Men soen er mere stresset. Og en stresset so er ikke ufarlig«.

Tager længere tid

Jesper Bay Nielsens største udfordring med at bedøve smågrisene har i den første måneds tid været, at det tager betydeligt længere tid end tidligere at kastrere.

Bedøvelsen er fem minutter om at virke, så han eller hans medarbejder skal have fat i alle grisene to gange. Alt i alt tager processen i dag op mod 20 minutter for et hold smågrise mod tidligere fem. Og det er for to personer, for der er altid to mand med ved kastrationerne hos de økologiske grise: Den ene kastrerer, den anden forsøger at aflede soen.

I ventetiden, indtil bedøvelsen virker, skal én af dem sidde inde i hytten hos smågrisene. Det føles af lang tid. Imens går soen udenfor og bliver mere og mere ophidset over ikke at kunne komme ind til sine smågrise.

Soen bliver aggressiv

»Man kan høre, soen rumsterer rundt udenfor. Nogen gange står den med forbenene oppe på taget af hytten, og man kan høre, hun løfter i hytten med trynen. Man sidder og er nervøs for, om hun kommer ind«, siger Jesper Bay Nielsen.

»Når man så kommer ud, er den stiktosset og stresset, fordi hendes grise skriger, uden hun kan komme ind til dem«.

Alternativet til at sidde inde i den belejrede hytte i 20 minutter er at bedøve smågrisene og straks gå videre til næste hytte, for at vende tilbage, når bedøvelsen har fået fuld effekt.

Men det har givet soen yderligere tid til at blive frustreret og aggressiv, så det gør Jesper Bay ikke.

»Vi har prøvet det for at spare tid. Men det er simpelthen for farligt!«

Medarbejder i knibe

Jesper Bays respekt for aggressive søer i 400 kilos klassen er ikke grebet ud af den blå luft.

Han glemmer aldrig den dag, han troede, han skulle miste sin ukrainske medarbejder på faremarken:

En so havde fået mange grise og en anden få, så Jesper Bay og hans medarbejder ville udjævne kuldene. Medarbejderen snuppede et par smågrise fra det store kuld og gik afsted med dem på armen. Men de skreg lidt, så den bestjålne og rasende so kom farende efter ham, og han satte selv i løb.

»Så smed han grisene for at aflede hende, men hun fortsatte. Så faldt han desværre«.

’Som i en film’

»Idet han faldt, tabte han et mærkekridt, som røg op i luften«, fortæller Jesper videre.

»Soen greb kridtet i luften og knuste det med tænderne i ét bid - det var som at se en film! Jeg nåede lige at tænke: Nu dør han, og jeg kan intet stille op for at forhindre det«.

Heldigvis opgav soen forfølgelsen, da mærkekridtet havde fået sin bekomst.

»Det krævede et par mandekram at komme oven på igen«.

Godt for smågrisene

Alt i alt har Jesper Bay blandede følelser for at lokalbedøve sine økologiske smågrise.

»Der er ingen tvivl om, at det er godt for smågrisene. De er mere rolige og afslappede efter kastrationen nu. Men den stressfaktor, vi påfører soen, er ikke god dyrevelfærd. Og det gør også ondt på grisen at blive stukket direkte i testiklerne. Den skal langt ind, den kanyle«.

»Jeg synes, man skal blive ved med at forske i, om der er andre muligheder, eller finde en bedøvelse, der virker hurtigere.«

’Det ER besværligt, men’

I Landbrug & Fødevarers økologisektion har formand Hans Erik Jørgensen, selv økologisk svineproducent, stor forståelse for Jesper Bay Nielsens frustration.

»Det her ER besværligt, og det tager mindst dobbelt så lang tid. Men det virker tydeligvis, så grisene ikke har så mange smerter«.

Hans Erik Jørgensen er samtidig overbevist om, at med øvelse og udvikling af bedre arbejdsrutiner vil problemerne løse sig hen ad vejen.

»Det her kan og skal udvikles. Men vi skal huske, at forbrugerne har nogle forventninger til os, og at vi økologer får en væsentlig merpris for de grise, vi leverer«.