Økologien buldrer derudad i Europa

Produktionen af økologiske produkter vokser med raketfart i Danmark og EU, og indtil videre følger salget med.

Der er godt gang i økologien, der er inde i en gigantisk vækst i Nordeuropa. I EU voksede det økologiske omdriftsareal i 2016 med cirka 500.000 hektar svarende til godt 11 procent, mens væksten i 2015 var 8 procent. I årene inden lå væksten kun i omegnen af 2 procent. Det viser statistikker fra EU-kommissionen.

På mælkesiden er EU også med. Antallet af malkekøer er de seneste fire år vokset med godt tre procent årligt i gennemsnit ifølge EUs statistikker.

En fransk analyse over mejeribruget viser, at den økologiske mælkeproduktion fra 2016 til 2018 vokser med 500 mio. kg om året. Det svarer til, at mælkeproduktionen hvert år vokser med lige så meget som hele den danske produktion.

Især i Tyskland er det gået stærkt i det seneste år. Antallet af økologiske køer er fra 2015 til 2016 vokset fra 150.000 til 175.000 stk. Det er 17 procent på bare et år. I Frankrig er det gået både op og ned de seneste år, men siden 2012 er der kommet 26 procent flere malkekøer.

Antallet af økologiske svin er steget med 12 procent i EU siden 2012 - især i Frankrig, hvor tallet er 31 procent. Det helt store boom er på fjerkræområdet, hvor antallet fra 2012 til 2016 er steget med 26 til 39 procent i lande som Tyskland, Frankrig og Italien og hele 311 procent i Spanien.

100.000 hektar ekstra

I Danmark er det økologiske areal vokset med næsten 100.000 hektar fra 2015 til 2017. Dermed nås det højeste areal nogensinde på 216.000 hektar. Mælkeproduktionen boomer også. På et enkelt år, fra 2015 til 2016, er den vokset med 10 procent til 516 mio. kg. Ser man på æg, svin fjerkræ og gartneri, er produktionen også vokset med tocifrede procenttal fra 2012 til 2016, viser tal fra Danmarks Statistik.

 

Mulig tsunami

Poul Pedersen, direktør for Thise, der omsætter 100 mio. kg økologisk mælk årligt, ser med alvor på de store mængder mælk.

»Der er omlagt meget store mængder mælk i de seneste år. Fra 2016 til 2018 er der kommet 1,5 mia. kg mere mælk på markedet i Nordeuropa, og det ser ud til at udviklingen fortsætter i 2019. På fire år er der sket en fordobling. Vi skal passe på, at der ikke kommer en tsunami«, siger han.

Landmand har fået bygget intelligent bufferzone 8. december · 17:38

Der er dog ikke for meget økologisk mælk endnu, - det går i hvert fald godt for Thise.

»Der er ikke grund til at råbe ’ulven kommer’ lige nu. Men det er umuligt at spå om hvornår«.

Ifølge Poul Pedersen skal der søges nye markeder for at afsætte den stigende produktion.

»Vi kan næsten ikke kræve, at danskerne spiser mere økologi. Det danske forbrug kan ikke følge med den stigende produktion. Vores udfordring er at sælge mere i udlandet. I Tyskland er supermarkedskæderne ikke så langt fremme med at konvertere til økologisk drikkemælk. Men når en kæde som Edeka konverterer, flytter det mange mio. kg«, siger han.

Thise satser på større forædlingsgrad, bl.a. at producere mere ost, som kræver rigtig meget mælk.

Arla vækster

Jakob Knudsen, Arlas landedirektør, peger på, at den økologiske mælkeproduktion stagnerede for nogle år siden. Arla satser nu på, at det skal vækste.

»Vi har en ambition om 50 procent vækst i den danske forretning over nogle år«, siger han.

Arla tog nye mælkeproducenter ind sidste år, så produktionen går fra 300 mio. kg økologisk mælk i år til 470 mio. kg i år. Men hele udvidelsen er til eksport. I Sverige og Storbritannien laver Arla tilsvarende øko-satsninger.

Faktaboks

Økologikongres

  • 29.-30. November på Comwell i Kolding
  • 57 aktiviteter på programmet
  • Tilmelding på okologi-kongres.dk 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu