Sjællandsk gods beholder direktør efter strid

Overdirektør Helene Danneskiold-Samsøe bliver på Gisselfeld Koster efter at retten har afvist at afgøre familiestrid om arvefølgen.

Østre landsret har afvist at afgøre tvisten om arvefølgen på Gisselfeld Kloster. Dermed får den nuværende overdirektør lov til at blive siddende i stillingen. Det skriver bt.dk

Striden har stået mellem to grene af familien Danneskiold-Samsøe, og handler om retten til titlen overdirektør - som tildeles arvingerne - og retten til at bebo slottet. 

Slottets bestyrelse smed daværende slotsdirektør, grev Erik Danneskiold-Samsøe ud af det slot, som han havde beboet i 35 år, og titlen og retten til at bo på slotte blev givet til grevens niece i 2010. Siden har de to grene af familien ligget i strid med hinanden.

Erik Danneskiold-Samsøe mener nemlig, at hans bror og datter er blevet snydt for at overtage slottet, efter at han selv mistede det.

Sagen kompliceres af, at et gammelt testamente fra 1701 foreskriver, at mænd har fortinsret til at arve titlen - men bestyrelsen har fået medhold i at se bort fra denne fundats.

Nu har Østre Landsret altså afgjort, at tvisten er af sådan en karakter, at den ikke kan afgøres af retssystemet. Dermed bliver Helene Danneskiold-Samsøe siddende som overdirektør, med ret til at bo på slottet.

Sagsøgerne skal betale 350.000 i sagsomkostninger og erstatning.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle