Udpiner økologi jorden, og vil mere økologi føre til sult i verden og mindre natur - det var nogle af de myter, som Økologisk Landsforening prøvede at aflive på økokongressen i denne uge.
På årets Økologikongres holdt Joachim Kjeldsen, pressemedarbejder hos Økologisk Landsforening, oplæg for de cirka 208 landbrugsskoleelever, der deltog i kongressen, om nogle af de myter og fordomme der findes om økologi.
Han lagde ud med angribe to fordomme som de fleste i salen havde hørt - og ved håndsoprækning gav udtryk for at de troede på - nemlig, at mere økologi vil føre til sult i verden og/eller gå ud over regnskov og andre naturområder, fordi det kræver et større areal at dyrke den samme mængde mad.
Joachim Kjeldsen vurderer, at Danmarks samlede landbrugsareal er på 2,6 mio.ha. jord, i dag er tilstrækkelig til at kød- og brødføde 15 mio. mennesker svarende til to promille af verdens samlede befolkning på 7,38 mia. Potentielt kan dansk landbrug ifølge hans beregninger dog brødføde 67,6 mio mennesker om året, hvis vi nu forestillede os, at danske landmænd kun dyrkede korn.
Krævende kødproduktion
Han ser en af de store udfordringer for fødevareproduktionen, at alt for stor en del af landbrugsresourserne går til at producere kød, og at kødproduktionen er den store synder i forhold til 'mad-nok'- problematikken.
"Hvis alt landbrug i verden havde den samme produktionsprofil som det danske, ville det kun kunne kød- og brødføde 5,8 mia mennesker og det er på grund af det store energistab, vi har fra jord til bord ved at producere, så meget kød. Økologiske landbrug har færre dyr og mere eksternt dyrehold, hvilket frigør arealer til planteavl,” siger Joachim Kjeldsen og tilføjer:
"Diskussionen om dansk landbrugs rolle i den globale fødevareforsyning handler i langt højere grad om husdyr, kød og importerede proteinter, end om øko versus konventionelt."
Han angriber også præmissen om, at økologi per defination giver et lavere udbytte. Han ser blandt andet på FNs erfaringer med økologi i afrikanske landbrug.
"I de store dele af verden, hvor mennesker mangler mad, viser omfattende udviklingsprojekter, at indførelsen af økologiske og agroøkologiske landbrugsmetoder øger udbyttet – ofte til mere end det dobbelte," siger Joachim Kjeldsen.
Over 800 deltog i årets økologi kongres. Foto: Torben Worsøe.
Udfordringer med næring
En anden fordom om økologi, som Joachim Kjeldsen tog fat på, var om den manglende brug af kunstgødning i økologi betyder, at jorden bliver udpint. Han indrømmer, at så længe recirkulering af næringsstoffer på samfundsniveau ikke er fuldendt, så har økologien en udfordring, men at meget af det kan løses ved at holde fast i de økologiske grundprincipper og gennem innovation.
"Økologi er i sin essens designet til at forbedre jordens frugtbarhed blandt andet igennem sædeskiftet og en balanceret husdyrhold. Men som udgangspunkt, så er økologi afhængig af at få tilført fosfor. Derfor er recirkulering af de næringsstoffer, som findes i samfundet vigtig at få sat i system, så næringsstofferne kommer tilbage til jorden. Fosforminerne løber tomme en dag, og derfor er den udfordring vi alle deler," mener Joachim Kjeldsen.
Artige køer og slemme grise
Når det kommer til nitrat-udvaskningen fra økologisk landbrug forholder det sig både positivt og negativt. Hvor økologiske mælkeproducenter oplever en 30 procent lavere udvaskning end de konventionelle, så trækker de økologiske frilandsgrise regnskabet i den anden retning.
"I forhold til at produktionen af frilandlandsgrise giver en højere kvælstofsudvaskning end konventionelle svinebedrifter så kan noget af problemet løses ved at plante pile og poppeltræer – også kaldet Agroforestry - for at opsalme næringstofferne, højne dyrevelfærd og producere CO2-neutral energi," forklarer Joachim Kjeldsen.
Han afviser dog, at økologi - selvom der også er negative konsekvenser - i det store billede er skadeligt for miljøet.
"Der findes i dag en lille håndfuld økologiske landmænd der er fuldstændig CO2-neutrale, men selvom økologi i gennemsnit har et lavere energiforbrug end konventionelle landbrug, især på grund af fraværet af kunstgødning og pesticider, som giver et stort indirekte energiforbrug ved konventionel drift, så er der stadig stor mulighed for at finde energibesparelser i produktionen, som økologien kommer til at arbejde med fremover," vurderer Joachim Kjeldsen.
Faktaboks
Joachim Kjeldsens beregninger:
1kg korn = 3.500 kalorier
6,800 kg/ha. høstet i Danmark i 2014
6.800 x 3.500 = 23,8 mio kalorier pr. ha.
Menneskets kaloriebehov pr. dag = 2500 svarende til 912.500 år
En hektar korn kan brødføde 26 mennesker i et år. (23,8 mio/ 912.500)
Dansk landbrug opdyrker 2,6 mio.ha. jord.
Potentielt kan Danmark brødføde 67,6 mio mennesker pr år.
Yderligere 18,2 mio mennesker kan brødfødes, hvis vi medrenger de cirka 700.000 hektar i udlandet, som i dag anvendes til dyrkning af den importerede soja.
Så i alt kan cirka 86 mio mennesker brødfødes med de landbrugsarealer dansk landbrug i øjeblikket benytter.
Globalt landbrugsareal 1,35 mia hektar.
Med i alt 3,3, hektar landbrugsjord kan dansk landbrug kød- og brøføder 15 mio. mennesker. Det svarer til en faktor 4,5. når vi ganger det globale landbrugsareal med 1,35 mia. hektar, så giver det mad nok til 5,8 mia. mennesker.
