ØL: Landbrugsudspillet er en misforståelse - freder landbruget

Landbruget kan ikke fortsætte som i dag, så når vi ikke i mål med grøn omstilling og klimaneutralitet til 2050, mener Økologisk Landsforening.

"Det er godt at se, at regeringen anerkender, at økologi er vigtig for en bæredygtig fremtid. Men udspillet signalerer ikke vilje til reel grøn omstilling, hvor vi både leverer på klima, natur, vandmiljø, drikkevand og dyrevelfærd. Det indeholder en farlig teknologisk sovepude", lyder det fra Økologisk Landsforening i en reaktion på regeringens landburgsudspil onsdag.

"Med udspillet til landbrugsaftalen kan vi ikke se, at regeringen har forstået alvoren. Landbruget kan ikke fortsætte som i dag, hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen og 70 procent reduktion af CO2  til 2030".

Foreningen mener også, at regeringen misser at igangsætte en nødvendig omstilling i landbruget med mere vægt på det plantebaserede og en balanceret, bæredygtig produktion af animalske produkter. Det indeholder en farlig teknologisk sovepude.

Udspillet ligner en beskyttelse af et erhverv, som det ser ud i dag, jeg kan ikke se, at regeringen ser udfordringen i øjnene og vil den reelle grønne omstilling, siger Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening og supplerer:

"Der er et fint fordoblingsmål for økologi, men med en fastholdelse og beskyttelse af landbruget, som det ser ud i dag, så bliver det kun sværere og sværere at lægge om til økologi". 

Ifølge er de, ligesom alle andre, interesserede i en bred politisk aftale. 

"Vi er alle interesserede i en bred politisk aftale, så den også holder til et regeringsskifte, men vi er nødt til at igangsætte en reel grøn omstilling af landbruget her og nu", siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

"En god og fremtidssikret aftale skal sikre rammerne for omstilling helt ned på bedriftsniveau. Økologisk Landsforening lægger vægt på, at landbrugsstøtten får en helt ny arkitektur, så den understøtter en markedsdrevet grøn omstilling. Vi beder ikke om en særbehandling af økologien. Målet er, at vi får et bæredygtigt landbrug, hvor vi passer på vores klode og alle os, der lever på den – insekter, fugle, planter, mennesker osv., og så bevæger vi os helt naturligt over i økologien. Økologi er startet for at vise en anden og bæredygtig vej for landbruget", siger Sybille Kyed.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle