2019 slår næsten rekord for nedbør

2019 bød på regn i stride strømme, og faktisk er året blandt de vådeste nogensinde.

2019 er blandt de vådeste år nogensinde, siden man begyndte at måle. 

Faktisk indtager det nu forgangne år en delt førsteplads sammen med 1999 som det vådeste år nogensinde.

I 2019 faldt der 905,2 millimeter nedbør i Danmark. Rekorden fra 1999 lyder på 905 millimeter, da den målte nedbør dengang ikke blev angivet med decimaler.

Vi er således 0,3 millimeter nedbør fra, at rekorden blev slået. Hvis nedbørsmængden havde nået 905,5 millimeter, ville man havde rundet op til 906. Rekorden ville dermed være slået.

Ifølge Thyge Rasmussen falder der typisk omkring 700 millimeter regn på et år, og 2019 har derfor været særdeles vådt.

"Det har jo været det vådeste, vi har registreret sammen med 1999. Det er de vådeste år, vi har registreret, siden man begyndte at måle i 1874".

"Vi havde faktisk en meget tør april måned, men derefter begyndte det stille og roligt at regne mere og mere for hver måned, der gik. Og så toppede det i september og oktober", siger han.

Ifølge Thyge Rasmussen ser det ud til, at vi fremover skal vænne os til, at det generelt bliver vådere, end vi har været vant til.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle