Beløbet til at betale løn, renter og afdrag sætter næsten-rekord i 2020. Med 29,8 mia. kr. er bruttofaktorindkomsten den næsthøjeste i 30 år.
Sidste år med alle dets corona-udfordringer blev rent indtjeningsmæssigt det næstbedste år i en hel menneskealder for landbruget. Siden 1990 er 2020 kun overgået af 2012. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der netop har udgivet en oversigt over udviklingen i den størrelse, der hedder landbrugets bruttofaktorindkomst - BFI.
De nøgne tal fortæller, at BFIen sidste år er på 29,8 mia. kr. I forhold til 2019 er den steget to procent eller 0,6 mia. kr.
Inden man begynder at glæde sig alt for meget, er det vigtigt at få på plads, hvad BFI er for en størrelse, og hvad den siger noget om, og det, den ikke kan bruges til.
Ikke et indtjeningstal
Den knastørre definition på bruttofaktorindkomsten er, at den angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren. Det vil altså sige afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats.
Tallet for 2020 er altså bestemt positivt, men man skal huske, at bruttofaktorindkomsten er det, der er tilbage til at betale løn, renter og afdrag for, når alle de andre produktionsomkostninger er betalt. Det er altså ikke et indtjeningstal og heller ikke på nogen måder udtryk for det beløb, som landmanden kan putte i lommen eller sætte i banken.
Til gengæld fortæller tallet det glædelige, at landbrugets evne til at forrente den store gæld er blevet kraftigt forbedret i løbet af 2020.
Dyrenes fortjeneste
Den samlede værdi af salgsprodukterne steg i løbet af sidste år fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct. eller 1,9 mia. kr. i værdi til 51,8 mia. kr.
Her er der ingen overraskelser, for det er nemlig værdien af grise, der trækker det store læs. Grise udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter, og de steg sidste år med ni pct. til 27,7 mia. kr.
Værdien af kvæg faldt med otte pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg tre pct. til 16,1 mia. kr.
Værdien af de vegetabilske salgsprodukter - det vil sige alt det, der dyrkes på markerne - faldt til gengæld med én pct. til 29 mia. kr. i 2020. Det svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr.
Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr.
Forbruget er også steget
Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, der hedder foder.
Foderstofferne er steget med ni pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Som et plaster på såret er værdien af forbruget af gødningsstoffer til gengæld faldet med 10 pct.
Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Tallene udarbejdes efter EUs fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl under ét.
Faktaboks
Sladretallet: Myndighedernes læser med
- Landbrugets bruttofaktorindkomst er en årlig opgørelse af landbrugets erhvervsmæssige resultat, herunder vegetabilske- og animalske salgsprodukter, forbrug i produktionen, tilskud samt skatter og afgifter. Landbrugets bruttofaktorindkomst viser landbrugets resultat før afskrivninger, forrentning og aflønning af arbejdskraft.
- Landbrugets bruttofaktorindkomst er især relevant for de danske myndigheder, især Miljø- og Fødevareministeriet, EU og landbrugets organisationer. Det er nemlig det tal, der sætter udviklingen i landbrugets økonomiske aktiviteter på en enkel formel. Derudover er tallet et input til opgørelsen af det samlede danske nationalregnskab.
