For 30 år siden: 8.000 landmænd demonstrerede i Københavns gader

Peter Gæmelke, daværende viceformand i Landboforeningerne, bar fanen 26. februar 1993, selvom han ikke havde været begejstret for tanken om at demonstrere. Trods hans oprindelige skepsis oplevede han manifestationen som en fantastisk dag og et stærkt signal om opbakning til Edinburgh-aftalen, som skulle til afstemning i maj. Fra venstre ses bl.a. Peter Fallesen Ravn, Landboungdom, Jan Toft Nørgaard, Landbrugets Græsrødder, (i dag formand for Arla), Steen Reventlow-Mourier, Dansk Erhvervsjordbrug, og th for Peter Gæmelke nyligt afdøde Jørgen Skovbæk, sekretariatschef i Landboforeningerne. I forreste række H.O.A. Kjeldsen, præsident i Landbrugsraadet, samt den nyvalgte formand for Familielandbruget, Peder Thomsen. Klik videre og se alle billederne. Foto: Claus Haagensen

Landmændene kom fra hele landet i busser, biler og tog, mens traktorerne var blevet hjemme ved demonstrationen i 1993. Foto: Claus Haagensen

De demonstrerende landmænd samledes i første omgang på Axeltorv foran Axelborg, hvorefter marchen gik ad en snørklet rute til Christiansborg Slotsplads og retur til Rådhuspladsen. Landmænd fra hele landet havde været oppe før hønsene og havde ladet traktorerne blive hjemme, i stedet ankom de i busser, biler og tog til København. Her startede dagen på Axelborg med morgenkaffe til det politikorps, der var udkommanderet til at følge med optoget, fremgår det af Landsbladets samtidige omtaler. Seks betjente havde fået opgaven med at holde styr på demonstranterne, mens andre otte styrede trafikken. Efterfølgende var der ros for et 'rigtig fredeligt' forløb fra viceinspektør Leo Lærke fra Københavns Politi. - 99 pct. var pæne bønder, sagde han til Landsbladet. Foto: Claus Haagensen

Niels Th. Ilsøe, daværende 1. viceformand i De Danske Landboforeninger, var med i forreste række. Her bærer han på banneret 'Den 18. maj siger vi JA', sammen med bl.a. Landbrugsraadets præsident H.O.A. Kjeldsen og Familielandbrugets Peder Thomsen. - Det var mest en happening, men vi blev enige med husmændene og det var rart. Vi havde jo før været udsat for, at husmændene, med Christian Sørensen som formand, tog alene til Bruxelles. Demonstrationer flytter måske ikke så meget på lovgivningen, men det, at vi stod sammen i landbruget, fandt fælles fodslag, det var vigtigt, siger den i dag 85-årige Niels Th. Ilsøe. - Politisk var det nok heller ikke helt uden effekt efterfølgende, tilføjer han. Foto: Claus Haagensen

Nogle demonstrerede for noget, andre imod noget, men det hele handlede om landbrugets fremtid, da de 8.000 landmænd demonstrerede i København for 30 år siden. 1992 havde været et begivenhedsrigt år, som mange vil huske for fodboldlandsholdet europamesterskab, mens mange landmænd husker året for 'århundredets værste tørke' og den katastrofale høst. Meteorologerne angav i følge daværende sekretariatschef Jørgen Skovbæk meget præcist tørkens varighed fra 13. maj til 10. juli. Samme år vedtog EF vedtog MacSharrys landbrugsreform med nye areal- og dyrepræmier men også store prisfald på korn og mælk. Det hjalp ikke på stemningen, at Maastricht-traktaten blev stemt ned og at Folketinget bestemte, at der uden erstatning skulle udlægges to meter dyrkningsfrie bræmmer langs 30.000 km vandløb. Der var nok at gå på barrikaderne for. Eller imod. Foto: Claus Hagensen

Også i 1993 var EU-bureaukratiet en torn i øjet på mange landmænd. Her er det landmænd fra Morsø Landboforening, der signalerer, at der trænger til at blive ryddet op i det grasserende skemavælde. Allerede året før havde frustrationerne over det voksende bureaukrati og MacSharry-reformen med den nye hektarstøtte-ordning udløst landbrugsmøder i blandt andet i Sønderjylland, hvor oprørsbevægelsen Landbrugets Græsrødder blev stiftet i februar 1992. En af stifterne var Jan Toft Nørgaard, som i dag er formand for Arla. - Vi var dybt frustrerede over det bureaukrati og skemavælde, der væltede ned over landmændene, siger han. - Nu skulle alting kontrolleres og vi følte, vores landbrugsfaglige grænser var overskredet. Foto: Claus Haagensen

For protestgruppen 'Landbrugets Græsrødder' var demonstrationen kronen på værket. Den opløste sig selv kort efter. Gruppen var opstået i Sønderjylland i februar 1992 med frustrationerne over MacSharry-reformen og EF-bureaukratiet som brændstof. Gruppen var i høj grad med til at fyre op under kedlerne i landbruget forud for demonstrationen. Medstifter og nuværende Arla-formand Jan Toft Nørgaard var med til at samle penge ind til de dyre og flotte bannere til demonstrationen. Han mener ikke, at gruppen var i opposition til de etablerede organisationer. - Vi holdt møde med H.O.A. Kjeldsen og opfordrede ham til at bruge os som et værktøj til at tage trykket af kedlen. Vi repræsenterede stemningen i erhvervet men var jo ikke bundet af alle mulige politiske hensyn. Det er Jan Toft Nørgaard i lyse bukser med opadvendt ansigt som nr. 4 fra venstre.

Peder Thomsen, i 1993 helt nyvalgt formand for Familielandbruget, fik sin ilddåb, da han talte for 8.000 demonstrerende landmænd på Christiansborg Slotsplads. Han havde netop overtaget efter den mangeårige husmandsformand Chr. Sørensen, og var mere indstillet på fællesskab med Landboforeningerne end sin radikale forgænger. - Christian Sørensen havde nok ikke været med i København, den dag, vurderer han. Peder Thomsen husker demonstrationen for den efterfølgende gældssaneringsordning, som daværende landbrugsminister Bjørn Westh (S) gennemførte. I dag står senere landbrugsdemonstrationer i Bruxelles dog næsten stærkere i erindringen: - Da opdagede vi, at de andre bønder i Europa var noget mere voldsomme end vi. Foto: Claus Haagensen

Landbrugsraadets præsident, formand for De Danske Landboforeninger, H.O. A. Kjeldsen, i velkendt oratorisk positur. Emnet for talen var gældssanering og refinansiering. Kjeldsen var godsejer og ejede herregården Lerkenfeldt, da han i 1974 blev valgt som formand for De Danske Landboforeninger. På Axelborg blev man dog enige om, at Kjeldsen 'herefter burde anlægge sig titel af proprietær og ikke godsejer, ' for ikke at støde de almindelige jyske bønder', fortæller Jørgen Skovbæk, Landboforeningernes mangeårige sekretariatschef, i sin bog 'Fra Lille Elmue til Axelborg' med erindringer om landbrugspolitikkens tilblivelsesproces i 2. halvdel af 1900-tallet. Foto: Claus Haagensen

Formand for det, der dengang hed Danmarks Landboungdom, , Peter Fallesen Ravn, dengang 24 eller 25 år gammel, var også på talerstolen på Christiansborg Slotsplads. I sin tale understregede han, at unge landmænd hverken kunne eller ville betale landbrugets store gæld. Han efterlyste på sin generations vegne billigere lån, fjernelse af generationsskifteskatter og øget forskning i non-food. I dag er Peter Fallesen Ravn griseproducent og medlem af bestyrelsen for Danish Crown og formand for datterselskabet Friland A/S. Foto: Claus Haagensen

Der var ikke sparet på effekterne, mange demonstrerende landmænd så gerne 'bureaukratiet' afskaffet og 'begravet. Foto: Claus Haagensen

Demonstrationen var ikke slut, før landbrugets ledere havde fået tilsagn om en gældssaneringsordning fra daværende landbrugs- og fiskeriminister Bjørn Westh (S). - Det endte med, at vi i april - ude på Marienborg - lavede den bedste landbrugsaftale nogensinde. Siden dengang skrev Jørgen Skovbæk i alt fald til til mig hver gang, jeg fyldte rundt, at det var en god aftale, fortæller Bjørn Westh. Han tilføjer, at det som ressortminister ikke er behageligt, når dem, man er minister for, går ud og demonstrerer. - Men når det sker, skal man bruge det. Det var også en måde at neutralisere Venstre og Konservative på, at vise, man kunne lave aftaler med landbruget! Den tidligere politiker afviser ikke, at demonstrationer 'virker'. - Man bliver jo opmærksom på, at der er noget, som skal løses. I baggrunden ses en ung ministersekretær, Niels Peter Nørring, i dag klimadirektør i Landbrug & Fødevarer. Foto: Claus Haagensen

Landbrugs- og fiskeriminister Bjørn Westh lod sig ikke mærke med eventuelt ubehag ved situationen under det korte møde på Christiansborg med Landbrugsraadets demonstrerende præsidium. På billedet trykker han hånd med Niels Th. Ilsøe, mens præsident og vicepræsident H.O.A. Kjeldsen og Bent Sloth samt Steen Reventlow-Mourier, Dansk Erhvervsjordbrug, og Knud Erik Jensen, Mejeriforeningen, senere formand for MD Foods, alle ser meget venligtsindede ud. I baggrunden Kenneth Skovsen fra landboforeningernes sekretariat og daværende ministersekretær Niels Peter Nørring. Foto: Claus Haagensen

Dengang som nu var der systemkritikere i landbruget, som ved demonstrationen rettede en del af kritikken indad. - Der var lidt ballade ude i baglandet med landmænd, som ikke syntes, at Axelborg gjorde det godt nok, husker Peter Gæmelke, daværende viceformand i Landboforeningerne. - Men da det kom til stykket, var det alligevel fantastisk at opleve det fællesskab, der var bønderne i mellem den dag. Og vi fik sendt et signal, der gjorde indtryk på resten af samfundet. Om det var medvirkende til, at vi endte med at få et ja til Edinburgh-aftalen er svært at sige. Men jeg tror, det gik op for både regeringen og samfundet, at vores erhverv var presset, og at der var behov for at passe på det - også ved at lade os være en del af det store fællesskab i EU. Foto: Claus Haagensen

H.O.A. Kjeldsen, dengang præsident for Landbrugsraadet, og formand for de Danske Landboforeninger, holdt dagens sidste brandtale ved demonstrationens afsluttende stop på Rådhuspladsen. Da havde Landbrugsraadet præsidium allerede undervejs haft et kort møde med landbrugsminister Bjørn Westh og havde fået løfter om fremsættelse af en en gældssaneringsordning senest 1. april og hensigtserklæringer om, at ministeren ville arbejde for justeringer i den udskældte EF-reform, MacSharry-reformen, som var vedtaget i 1992. - Forventningerne til landbrugsministeren var betydelige, understregede Kjeldsen overfor de forsamlede landmænd. Foto: Claus Haagensen

25 kasketklædte kvinder fra Vinding-Vind-Ørnhøj Landboforening havde skrevet en protestsang til lejligheden og H.O. A. Kjeldsne sang med: - Vi kræver andre toner og ingen narresut, citerer Landsbladet, som konsekvent - seks gange - omtaler de kvindelige demonstranter som 'pigerne'. Det var også dengang. Foto: Claus Haagensen

Land og by mødtes på Rådhuspladsen, hvor landboungdommere med uddeling af smagsprøver var med til at understrege demonstranternes fredelige sindelag. Her deles der burgerboller ud med små EU-flag under sloganet: Smag på Edinburgh-aftalen. Afsætningen var tilsyneladende god. Foto: Claus Haagensen

Et bjerg af gratis kartofler til folket - 10 tons i følge Landsbladet, alt leveret af 'en landmand fra Tarm. Foto: Claus Haagensen

- Pyha, det gik jo godt. En flok synligt lettede landbrugsledere på demonstrationens sidste samlingssted, Rådhuspladsen. Fra venstre stråler formanden for Dansk Erhvervsjordbrug, Steen Reventlow-Mourier, derefter Peter Fallesen Ravn, halvt skjult, Peter Gæmelke, Thorkild Ljørring Pedersen, næstformand i Familielandbruget, Niels Th. Ilsøe, de to daværende direktører i Landbrugsraadet, Asbjørn Børsting og Claus Bustrup, DLG-formand og formand for Danske Andelsselskaber Martin Nielsen, samt, yderst til højere, Jørgen Skovbæk, landboforeningernes navnkundige sekretariatschef.

Og så blev der ryddet pænt op efter de mange landmænd, der gennem en lang dag havde demonstreret i hjertet af København, den 26. februar 1993. Danmarks Landboungdom var på pletten. Foto: Claus Haagensen

Billede 1 af 20

Folkevalgte ledere fra et samlet landbrug gik forrest, da 8.000 landmænd demonstrerede i København 26. februar 1993. Oplevelsen af et landbrug, der gik i takt, trækker tråde år frem til i dag. Fotograf Claus Haagensen dokumenterede. Klik på billederne herover og få et blik tilbage til dengang.

Stemningen var dårlig i dansk landbrug i februar 1993.

1992 havde været et katastrofalt tørkeår, danskerne sagde nej til Maastricht-traktaten, MacSharry-reformen blev vedtaget, der var voksende gældskrise, og oven i det hele vedtog Folketinget, at landmændene uden erstatning skulle udlægge to meter bræmmer langs 30.000 km vandløb.

Selv et europamesterskab i fodbold kunne ikke opveje ulykkerne.

Det hele skabte grobund for en stor landbrugsdemonstration i København i starten...