38 pct. af danske landmænd bruger Facebook

Seges Akademi opretter egen Facebookside for at informere om uddannelser og kurser til landmænd.

Facebook er landmandens favorit blandt de sociale medier. 41 pct af de danske landmænd er aktive på de sociale medier – heraf hele 38 pct. på Facebook og mange bruger også mediet professionelt.

Derfor er Seges Akademi nu klar med sin egen Facebookside for at informere om de kurser og uddannelser, som Akademiet skræddersyer til landmænd. Mange landbrugsfaglige foreninger og fællesskaber er allerede aktive på de sociale medier for at være synlige der, hvor landmændene er.

»Facebook er en oplagt mulighed for at dele vores viden med landmændene på en let og uformel måde. Derudover håber vi på en god dialog på siden, så vi i fællesskab kan finde ud af, hvilke kompetencer der er behov for i landbruget,« siger Karen Tegllund, uddannelseschef i Seges Akademi.

Indholdet er koncentreret omkring viden, tips og tricks, der kan bruges i landbrugsvirksomhederne. Derudover vil der også være nyheder omkring kompetenceudvikling og andre emner, der er relevante for de danske landmænd.

Cirka 26 pct. af de Facebookbrugende landmænd udnytter Facebook i relation til deres landbrug. LinkedIn og Twitter bruges af henholdsvis 4 og 3 pct. af danske landmænd.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle