40 landmænd på storindkøb: Køber redskaber i ét hug

Indkøbsforeningen B2B Bonus har for nylig modtaget de første enheder i en handel på mindst 50 Lemken-redskaber.

Indkøbsforeningen B2B Bonus har netop afsluttet en ny kæmpeaftale på vegne af foreningens medlemmer om et indkøb af mindst 50 redskaber.

Godt 40 medlemmer har takket ja til redskaberne af mærket Lemken, som tegner sig for såmaskiner, harver, plove og tromler.

»Jeg synes, det er virkelig flot, at vi som gruppe kan blive enige om at gå efter et fællesindkøb inden for maskiner på trods af, at vi har over 120 forskellige meninger om farven,« siger Morten Biel Hansen, direktør for B2B Bonus.

Gyllevogne og sprøjter

Dermed har indkøbsforeningen inden for få år købt både traktorer, mejetærskere og nu også redskaber.

Prognose: Ruslands hvedehøst falder 10 procent næste år Mark 11. december · 12:51

Og ifølge direktøren er der allerede flere indkøb på tegnebrættet.

»I vores investeringsplan ligger der, at vi skal ud at kigge på gødningsspredere, sprøjter og gyllevogne til 2018. Men nu tager vi først temperaturen i gruppen og ser, om der er interesse for det. Der skal noget volumen til, før vi vil bruge vores og forhandlernes tid på det,« siger Morten Biel.

Læs meget mere om B2B Bonus og deres baggrund for fællesindkøb i LandbrugsAvisen, som udsendes torsdag og fredag. Du kan tegne abonnement her.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu