98 procent af storbanks nedskrivninger skyldes landbrug

Størstedelen af Spar Nords nedskrivninger stammer fra landbruget. Og det fortsætter i 2016 og 2017, fortæller Spar Nords adm. direktør.

Til trods for at Spar Nord har haft en rekordindtjening på hele 929 mio. kr. før skat i årets første tre kvartaler, så har de større nedskrivninger på landbruget i år i forhold til sidste år.

I alt har Spar Nord måtte nedskrive 240 mio. kr. i årets første tre kvartaler. Af dette beløb stammer hele 236 mio. kr. fra landbrug. Det er mere end sidste år, og nedskrivningerne bliver ikke mindre i årets sidste kvartal, vurderer adm. direktør i Spar Nord, Lasse Nyby.

"På den korte bane, er der intet der ændrer sig. Ikke med de prisprognoser vi ser. Jeg tror, vi skal et godt stykke ind i 2016 og måske endda 2017, før der kommer lys for enden af tunnellen," siger han.

For rundhåndet med udlån til landbrug
De mange nedskrivninger har også betydet, at banken har måtte afvikle en del landbrug. Og han erkender, at Spar Nord set i bakspejlet har været for rundhåndet med at låne penge ud.

»Vi har nok i for mange tilfælde accepteret, at landbrugsdriften ikke hang sammen. Det er kommet bag på os, at vi har så mange udfordringer i dag. Vi har en pæn stor opgave foran os med at få løftet nogle landmænd ud af erhvervet,« siger Lasse Nyby.

"Vi kommer til at se flere afviklinger. Mange af vores landbrugskunder producerer med negativ likviditet. Det er ikke kun os, der er interesserede i at afvikle, det går også den anden vej, hvor nogle landmænd mister lysten," siger han.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle