Ung landmand frem i rækkerne

 

Nødvendig rokade

Lindhart B. Nielsens exit udløste en nødvendig rokade i VSP-bestyrelsen, hvor daværende næstformand og Danish Crown-repræsentant Erik Larsen er rykket op på formandspladsen.

Dermed var næstformandsposten ledig, og valget faldt på Søren Søndergaard.

 

Fuld kalender

»Jeg var jo godt klar over, at min kalender egentlig er fuld i forvejen. Jeg er formand for Jysk Landbrugsrådgivning, jeg er småbarns-far, og jeg har et landbrug, jeg gerne vil udvikle.«

»Samtidig er min kone udearbejdende. Så der er knald på i det lille hjem. Men det er en spændende udfordring, og vi står i en ulykkelig situation i VSP, hvor vi har sagt farvel til af både direktør og formand,« siger Søren Søndergaard.

 

Genskabe tillieden

Søren Søndergaard anede, som den øvrige VSP-bestyrelse, ikke noget om bilagsskandalen før 19. december 2013.

»Da fik vi at vide, at der var lidt, der så forkert ud. Men vi havde slet ikke forventet, at det var på det niveau, som det siden har vist sig. Og ingen havde forestillet sig, at det ville få så store konsekvenser, som det har fået,« siger Søren Søndergaard.

»Det bliver et kæmpe arbejde at få det hele til at fungere igen med nyt formandskab og ny direktør. Derfor har vi også aftalt, at vi vil køre et meget tæt parløb i det udvidede formandskab i Videncenter for Landbrug i starten. I første omgang handler det om at få genskabt tilliden til VSP - også blandt medarbejderne, så de igen kan koncentrere sig om deres arbejde,« siger Søren Søndergaard.

 

Slægtsgård

Søren Søndergaard blev landskendt blandt landmandskolleger, da han for godt fire år siden tog til kritisk genmæle mod et DR Kontant-program, allerede inden det var udsendt.

Et filmhold havde besøgt hans svineproduktion og filmet i fire timer, og Søren Søndergaards oplevelse var, at tv-holdet kun fokuserede på to af de 900 søer: En uden hale og én med farefeber.

 

Med i Videokampen

Senest har Søren Søndergaard været tæt på at vinde LandbrugsAvisens »Videokampen« med videoen »From Field to Fork - Fra mark til grill«.

 

5. generation på slægtsgård

Søren Søndergaard er 5. generation på slægtsgården Baldershave.

Han og hustruen, Ingebeth, driver to ejendomme sammen med Sørens forældre. De har 900 søer, en årlig produktion på 18.000 slagtesvin og 9.000 30 kg grise.

I planteavlen producerer de korn, løg, kartofler og blåbær.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle