Advokat mener, at flere landmænd bør overveje alternative selskabsformer for at sikre, at de kan investere i landbruget.
Flere landmænd vælger nu at sætte et A/S eller ApS bag selskabsnavnet. Fra 2009 og frem til i dag er antallet fordoblet, viser en stikprøve fra Danmarks Statistik.
Tre pct. drives som anpartsselskab eller aktieselskab. I 2009 var det kun halvanden pct.
Det er dog stadig få landmænd, der vælger en anden selskabsform end enkeltmandsvirksomheder eller interessentskab, påpeger Verner Holm, advokat i Advodan Vejen, i en pressemeddelelse.
"Der er behov for, at man glemmer det romantiske billede af landmændene, der sover med skødet under hovedpuden, og i stedet ser dem som forretningsfolk med særlig ekspertise inden for landbruget, hvilket betyder, at de selvfølgelig skal gøre sig de helt samme overvejelser som andre erhvervsledere, når det kommer til valg af selskabsform og finansiering," siger han.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er bare syv procent af de danske landmænd under 40 år, og derfor forventer man, at ca. 2000 bedrifter skal have nye ejere i den nærmeste fremtid. Noget som en holdingkonstruktion også kan gøre langt nemmere.
”Det er de færreste unge landmænd, som kan fremskaffe den store udbetaling, som er nødvendig for at erhverve et landbrug i dag. Med et aktieselskab bliver det muligt at lave en løbende overdragelse, hvor næste generation langsomt overtager mere og mere af ansvaret for driften og økonomien,” forklarer Verner Holm.
En stikprøve foretaget af Danmarks Statistik blandt 1.493 bedrifter, der repræsenterer 31.505 landbrug og gartnerier, viser, at 88 procent af dem stadig drives som enkeltmandsvirksomheder, ni procent som interessentskab og blot tre procent som aktie- eller anpartsselskab.
| 2009 | 2016 | |
| Enkeltmandsvirksomhed | 90 pct | 88 pct |
| I/S | 7,6 pct | 9 pct |
| A/S eller Aps | 1,5 pct | 3 pct |
