Arla-bestyrelse lægger op til at ændre konsolideringspolitik

Arlas bestyrelsesformand siger, at andelshaverne er begyndt at forvente en eurocent i efterbetaling. Det foreslår bestyrelsen nu at formalisere.

For knap fire år siden, i efteråret 2014, strammede Arla deres konsolideringspolitik, så selskabet blev mere velpolstret til at kunne udvikle sig.

Lige siden har Arlas bestyrelse fraveget politikken og udbetalt ekstra.

Efterhånden er det blevet andelshavernes forventning, at der ligger en eurocent til dem i efterbetaling. Derfor skal Arla på repræsentantskabsmødet næste uge diskutere konsolideringspolitikken, fortæller bestyrelsesformand Åke Hantoft.

Betyder efterbetalingen, at I så udbetaler mindre i mælkepris i løbet af året?

"Det er ikke noget, vi kigger på i starten af året, men det sidste kvartal er det noget, vi tager hensyn til. Der skal være balance mellem årets resultat og efterudbetalingen", siger Åke Hantoft.

Soliditeten i Arla er 36 procent.

"Det mener vi i bestyrelsen er rimeligt", siger Åke Hantoft.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle