Arla-formand om sit livs fejltagelse: Renteswap kunne have væltet mit landbrug

De kunne have kostet hele hans livsværk.

To renteswaps, indgået i det buldrende 2008, da konjunkturerne kun gik opad.

To renteswaps, som kort efter med finanskrisens indtræden gik fra den tiltænkte sikring til at være en regulær trussel mod hele landbruget.

Selv kalder Arla-formand Jan Toft Nørgaard i dag de to swaps for "nok den største lærestreg, jeg har fået i mit liv".

Når mælkeproducenten Store Bededag trods de to renteswaps alligevel kan holde rund fødselsdag i sit fødehjem i Skærbæk, skyldes det nok flere karaktertræk.

Selv erkender Jan Toft Nørgaard blankt: "Jeg lavede ikke mit forarbejde ordentligt" - men takker så de rådgivere, der sagde, at swappene ikke skulle være for store.

Spørgsmålet om størrelsen på swaps, udgifter og hvad hele affæren har kostet, resulterer i en behændig glidning videre til nyt emne.

Derudover skælder han ikke ud. Hverken på banken, på finanskrisen eller på andre, der kunne have haft del i skylden. Vendingen om "at når man peger på andre, peger tre fingre på én selv" er fast repertoire i mejeriformandens udtalelser.

I stedet fokuserer han på, at der blev lavet en aftale, hvor swappene blev til lån.

Sådan er Jan Toft Nørgaards livssyn nemlig. Der sker fejl. Og så handler det om at finde løsninger - uden panik. Netop det ikke at blive stresset eller handle i panik anser han for en af sine styrker. Derfor brugte han heller ikke lang tid på frygten for, at swappen kunne koste ham hans landbrug. For så var panikken indtrådt, siger han.

I stedet kalder han i dag swappene "en udfordring", meget lig det, der fra tid til anden opstår, når man håndterer mælk på globalt niveau for 80 mia. kroner i bestyrelseslokalet.

Skal bare have Sanne med

Ud over at holde hovedet koldt og løsningerne i sigte, er Jan Toft Nørgaards nysgerrighed et af de karaktertræk, han selv fremhæver. Nysgerrigheden - og viljen til at tage lederskab - var med til at drive ham ind det folkevalgte, først som landboforeningsformand og nu snart på 23. år som folkevalgt i Arla.

Sidste år blev han øverste folkevalgte for mælkeproducenterne - og med Arlas tyngde i dansk landbrug også en af de mest magtfulde.

Selv foretrækker han at kalde det med magt for "at tage lederskab".

Hans forgængere som Arlas øverste andelshaver er alle stoppet som følge af, at de har solgt deres landbrug.

Jan Toft Nørgaard ser på ingen måde sig selv om en arbejdstræt 60-årig på vej mod skånejob. Tværtimod føler han sig ikke ældre end den 35-årige oprører, der blev valgt til landboformand. Fornemmelsen af, hvordan han en dag skal give sit livsværk videre, er dog klar.

"Den med at trække stikket på en dag for så at finde et nyt liv - det er ikke mig. Jeg vil meget hellere trappe gradvist ned. Jeg har kun et liv. Det har jeg levet – og det vil jeg fortsætte", siger han.

"Jeg skal mindst være landmand i 5-10 år endnu, måske længere. Min plan er at finde en, der har gnisten, evnerne og energien til at tage over. En ung, som jeg kan hjælpe i gang, måske via sælgerpantebreve", siger han og nævner også muligheden for at sharemilke.

"Jeg drømmer om, at den næste generation kan få lov at få det samme, som jeg har haft. Selvejet. Og at jeg kunne få lov til at komme her resten af mit liv", siger han og tilføjer så:

"Jeg har ikke et mål om, at jeg skal have flere millioner med herfra. Det gør det nok lettere. Vi skal ikke have et stort flot hus, jeg skal bare have Sanne med og så holde fast i lokalsamfundet og vores venner", erklærer han.

Men alt det med nye kapitler er altså først om mange år. Jan Toft Nørgaard er stadig alt for nysgerrig på, hvad der venter på næste side i det nuværende.