Netop nu har Care Danmark, Arla og Landbrug og Fødevarer besøg af en delegation af mælkebønder fra det vestafrikanske land Niger som et led i ’Projekt Mælkevejen’. Formålet med besøget er dialog mellem den europæiske mejeriindustri og vestafrikanske mælkeproducenter for at diskutere udfordringer med mælkeværdikæden politisk såvel som praktisk.
Omdrejningspunktet for dialogen er at gøre de europæiske mejeriselskaber bevidste om deres ansvar og udvikle bæredygtige forretningsmodeller, der både gavner de europæiske mejeriers forretning og de marginaliserede mælkebønder i Vestafrika.
Pressechef for Landbrug og Fødevarer siger: "Det nye i samarbejdet er, at det bringer privatsektoraktører og NGO’er sammen omkring en udfordring, som de begge har del i med fra hver deres perspektiv. Det interessante bliver om man kan finde en løsning, som alle kan se sig selv i?"
Ser dansk landbrug
Landbrug og Fødevarer havde i går, onsdag, inviteret deltagerne til at se noget dansk landbrug og i dag skal parterne deltage i rundbordssamtaler der skal munde ud i den fælles deklaration.
På turen onsdag besøgte deltagerne Kold College og landbrugsskole i Odense, hvor de så hvordan landbrugseleverne lærer om mejerifaget.
Senere på eftermidddagen besøgte gruppen Mannerup Møllegård, et økologisk landbrug ved Osted ejet af Peter Sivertsen. Der var stor begejstring blandt deltagerne for det de havde set og oplevet.
Bedre forståelse
"At have en gård som Mannerup Møllegård vil være en drøm for mig,"udtalte mælkebonde og Præsident for UPROLAIT, et anddelselsskab for bønder i Hamdallaye i Niger, Ali Nouhou.
"At se dyrene på den måde og møde landmanden gjorde mig meget glad. Jeg håber, at i morgen vil gøre mig ligeså glad."
Også repræsentant for CARE i Niger, Serge Aubague, var begejstret for turen.
"Det vi har set i dag er ikke noget vi kan tage med hjem og direkte implentere. Det er der slet ikke ressourcer til. Men det som jeg er glad for, er at det har skabt en bedre forståelse for, hvordan vores mælkeproduktion kan udvikle sig. Og måske er import af udenlandske produkter ikke nødvendigvis en hæmsko for den nationale produktion."
Frygt for mere import
Baggrunden for projektet er at 1. april 2015 ophæver EU kvoterne for, hvor meget mælk medlemslandene.
Allerede med de nuværende kvoter er EUs eksport af mælkepulver tredoblet siden 2010, hvilket bekymrer de vestafrikanske lande. Her oplever man, at det europæiske mælkepulver er med til at undergrave de lokale producenter. Selv små eksportstigninger er med til at presse priserne.
De lokale mælkebønder har svært ved at sælge deres mælk, da importeret mælkepulver er billigere.
I regntiden, hvor de vestafrikanske køer producerer mest mælk, ender dele af mælken derfor i floden i stedet for at give en indkomst, der kan sende børnene i skole og skaffe mad på bordet. Der er en prisforskel mellem lokalproduceret mælk og mælkepuler på omkring to kroner per liter, men få kroner betyder meget for familierne i nogle af verdens fattigste lande.
På grund af manglende investeringer i den afrikanske landbrugssektor er landene afhængige af importerede fødevarer, som de i princippet selv kunne have produceret. De afrikanske markeder er under luppen, og eksempelvis Arla forventer at tredoble sin omsætning i Afrika syd for Sahara i 2017.
Niger er et af verdens fattigste lande og i vores europæiske nabolande er samarbejdet og investeringerne i den afrikanske mælkesektor allerede i gang. Hollandske Friesland Campina investerer i Nigerias mælkesektor og har en målsætning om, at halvdelen af den mælk, mejeriet bruger i sin produktion i Nigeria, skal være lokal. Den målsætning vil mejeriet opfylde inden for ti år. Franske Danone har sat sine penge i at støtte Hyrdernes Mejeri i Senegal, der blandt andet producerer yoghurt af lokal mælk. En repræsentant for Danone deltager i mødet i dag.
