Er økologisk landbrug mindre klimavenligt end konventionelt?

»Ja, udledningen pr. produceret enhed er større end i konventionelt landbrug, når man regner arealeffekterne med. Et engelsk studie viser, at hvis man lagde hele landbrugsarealet i England og Wales om til økologi, ville CO2-udslippet stige 15-27 procent ved et medium niveau for ændringer i arealanvendelse og kulstoflagring i jorden«.

Kan man betvivle arealeffekten?

»Når man taler om små omlægninger til økologi, bliver effekten forsvindende, men når man taler om større omlægninger, skal det mindre udbytte opfanges et eller andet sted. Der er jo brug for fødevarerne til en stadig voksende befolkning. Der er samtidig konkurrence om biomasse til fødevarer, materialer og energi, ikke mindst når vi samtidigt skal udfase alle fossile brændsler«.

Livscyklusanalyser viser jo en arealeffekt...

»Livscyklusanalyser er modeller, der bygger på nogle bestemte antagelser, og det gælder ikke mindst i forhold til effekter af ændret arealanvendelse. Ingen aner i virkeligheden, hvad sandheden er helt præcist. Den europæiske måde at regne klimaeffekt af produkter, PEF, regner ikke med arealeffekter. På Aarhus Universitet har vi heller ikke regnet dem med, og det fører i vores beregninger til, at klimabelastningen er lige stor i økologisk og konventionelt landbrug. Men vi bliver nødt til at få klarhed over, hvad effekter af arealanvendelse kan være, og hvordan vi håndterer det fremover«.

Kan man gøre noget for at mindske arealeffekten?

»Ja, man skal arbejde for en mere intensiv produktion, hvor udbytterne øges samtidig med, at forbruget af hjælpestoffer minimeres. Det gælder helt bestemt også i økologisk jordbrug, for det er de lave udbytter, der giver den store arealeffekt. Her skal der især arbejdes med at øge mængden af tilgængelige næringsstoffer for afgrøderne«.

Hvad er økologernes største udfordringer på klimaområdet?

»Ud over lave udbytter er der i økologien en stor andel af husdyr for at få gødning nok til markerne. Det er en udfordring, fordi kødproduktion, især oksekød, øger udledningen af klimagasser. Den sammenhæng har ikke rigtig været oppe i debatten. Økologerne peger på, at de dyrker klimavenligt kløvergræs. Det er også godt, men der skal jo drøvtyggere til at æde kløvergræsset. Der er også en udfordring i, at en række klimateknologier baseret på kemi (f.eks. nitrifikationshæmmere samt tilsætningsstoffer til kvægfoder og gylle) ikke er tilladt i økologisk jordbrug. Økologerne skal ligesom konventionelle have fokus på større diversitet i afgrøder og sædskifte, hvor flere plantearter dyrkes sammen, for det øger CO2-optaget og indlejring i jorden – måske især i økologien. Efterafgrøder øger også kulstoflagring, og her er det vigtigt at få indpasset bælgplanter, der kan øge vækst og give næring til sædskiftet«.

Var det en idé at klimamærke fødevarer?

»Det vil blive ekstremt dyrt også at holde ved lige, for klimapåvirkningen er ikke noget statisk, og tingene udvikler sig hele tiden. Jeg tror heller ikke gennemslagskraften på forbrugerne er stor nok«.

Er det fair at påpege, at økologiske produkter har større klimapåvirkning end konventionelle?

»Det er ikke forkert, men diskussionen tager desværre fokus væk fra det, man skal gøre for at løse klimaproblemet. Men jeg bliver også irriteret, når politiske partier siger, vi bare skal have meget mere økologi, for det gør det ikke lettere at nå målene om at reducere udledningen af klimagasser med 70 procent«.

Hvad er dit bedste klimaråd?

»Jeg plejer at sige, at skal man spise klimavenligt, skal man gå uden om køledisken med kød, og man skal vælge dansk«.