Avis: Bidragssatser kan stige yderligere

Ekstra regning på vej til bolig- og jordejere.

Lidt før påske vedtog Folketinget en lov, der skal implementere et krisehåndteringsdirektiv fra EU.

Det vil give ekstra omkostninger for realkreditselskaberne - og den regning risikerer at havne hos forbrugerne, skriver Berlingske Business.

"Det er det enkelte institut, der beslutter, hvordan det vil dække sig ind, men man er nødt til at sende regningen videre til låntagerne. For det eneste sted, man kan hente pengene, er gennem bidragssatserne," siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet.

Det har dog ikke været muligt for avisen at få realkreditselskaberne til at svare på, om de vil øge bidragssatserne - som i forvejen er fordoblet siden 2008.

De nye krav vil give realkreditten ekstra omkostninger på cirka 850 mio. kr. årligt, skriver Berlingske.

Det ene element er en 'gældsbuffer', der skal være på 53 mia. kr., som kan komme i spil, hvis et realkreditinstitut er ved at gå ned. Beløbet er svarer til to pct. af realkredittens udlån. Det vil koste 500 mio. kr. årligt at opbygge gældsbufferen, siger Ane Arnth Jensen; og måske mere.

Derudover skal realkreditten over de næste 10 år bidrage til at opbyggelsen af en fond med en afviklingsformue. Den skal træde i kraft, når finansielle virksomheder afvikles og tabene ikke kan dækkes af ejere og kreditorere. Afviklingsformuen skal således beskytte skatteyderne mod at lide tab.

Berlingske skriver, at det vil koste realkreditsektoren anslået 350 mio. kr. årligt over de næste 10 år at opbygge fonden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle