Landmændene bør have kompensation, hvis ikke forslaget tages af bordet.
Fredag havde Folketinget efter planen førstebehandling af forslaget om et forbud mod at gødske og sprøjte på arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Forbuddet skal ifølge regeringen styrke naturværdier og biodiversitet.
Forbuddet vil i vid udstrækning omfatte kulturprægede arealer med lav naturværdi. Samtidig vil det have store omkostninger for landmændene og hæmme deres muligheder og incitament til at lave naturpleje. SEGES har beregnet tabet ved forbuddet til 65 mio. kr. i årligt driftstab og et værditab på 1,8 mia. kr.
Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, understreger, at hvis forbuddet gennemføres, bør det være med fuld erstatning for rådighedsindskrænkningerne. Samtidig skal muligheden for fortsat at kunne opretholde naturpleje på arealerne prioriteres.
»Det er dybt paradoksalt, at man vil gennemføre en så vidtgående indskrænkning af landmandens muligheder for at disponere over arealet uden at yde erstatning. Der er jo ellers en udbredt enighed hos både politikere, grønne organisationer og lodsejerforeninger, at der skal kompenseres, når der sker indskrænkninger. Det gælder for eksempel i forbindelse med BNBO’er, og når vi taler om udtagning af jord i klimaindsatsen. Samtidigt skal der findes midler til at sikre, at der fortsat kan sikres afgræsning af arealerne, når der ikke længere er økonomi i at gøre det for landmanden,« siger Lone Andersen.
SEGES har analyseret naturværdien af de 45.000 ha hovedsagelig eng og strandeng, der vil blive berørt af et forbud. Analysen viser, at 56 pro- cent af arealerne, som bliver omfattet af et forbud, har en så lav naturværdi, at de ikke er kvalificeret til at få tilskud til naturpleje, og altså ikke vurderes at have stor naturværdi.
Et selvmål
Lone Andersen kalder forbuddet et selvmål i forhold til at gøre noget godt for natur og biodiversitet.
»Forbuddet er jo slet ikke den målrettede indsats for natur og biodiversitet, som politikerne siger, de ønsker. Dels handler det ikke om arealerne med de største naturværdier, dels gør man betingelserne for at lave naturpleje på arealerne ringere. Det vil direkte svække tilskyndelsen til at tage slæt og afgræsse arealerne, så plejen reduceres til et minimum eller måske helt stopper,« siger Lone Andersen og fortsætter:
»Det vil kunne betyde, at arealerne skifter karakter fra den nuværende lysåbne tilstand. De kan for eksempel gro til i høje urter og vokse ud af den naturtype, de er registreret som og ind i en anden beskyttet naturtyper eller helt ud af beskyttelsen. Forbuddet er ikke en målrettet beskyttelse af eksisterende natur i form af enge, men vil i mange tilfælde medføre helt nye naturtyper som moser.«
Hun tror, at forbuddet vil få mange landmænd til at overveje, om det er risikoen værd at gå med i naturprojekter eller at lave naturpleje.
»Mange har gjort en indsats for at holde naturværdier i god stand, og nu er der så en lov på vej, som indskrænker råderetten over jorden uden at give bedre natur. Jeg kan godt forstå, at mange er ved at miste lysten. Det er selvfølgelig helt skævt, at man som landmand skal være bekymret for at have natur på sin ejendom.«
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at lovforslaget trækkes tilbage og erstattes af en mere målrettet naturindsats med fuld kompensation for rådighedsindskrænkninger.
»Det vil være den rigtige løsning. Der er behov for en langt mere målrettet indsats, så vi får beskyttet de rigtige naturtyper på den rigtige måde.«
Lone Andersen har onsdag sendt et brev til Miljø- og Fødevareudvalget. Hun skriver bl.a.: »Da Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992, blev landmænd forsikret om, at de kunne fortsætte den drift, de havde haft på de enge, der dengang blev beskyttet af den nye lov. Hvis dette tilsagn nu fjernes uden erstatning og med store tab for mange landmænd, så vil mange landmænds tillid til offentlige myndigheder og politikere lide et knæk. Især når det sker på et tidspunkt, hvor landbruget mere end nogensinde er aktive og samarbejdende om ambitiøse mål for natur, miljø og klimaneutralitet. Jeg håber, at Folketinget vil behandle lovforslaget således, at landbruget fortsat kan være en medspiller på den grønne dagsorden i tillid til, at man ikke skal risikere dyre restriktioner uden erstatning, fordi man har og i mange tilfælde aktivt har fremmet naturværdier på sin bedrift.«
