Det bliver dyrt for nordjysk kvægbedrift, hvis den ikke længere må sprøjte og gødske et engareal. Naturen får det ikke bedre.
Høgsted Kvægbrug I/S ved Vrå i Vendsyssel er et af de landbrug, der kommer til at mærke konsekvenserne af et forbud mod sprøjtning og gødskning på §3-arealer. På bedriften har Jesper Gade og Frank Johansen 500 årskøer og driver 290 ha.
I planteavlen dyrkes foder til eget forbrug, blandt andet på 35 ha eng, som ligger ned til Uggerby Å. Arealet gødes og sprøjtes og er meget højtydende. Der tages normalt fire græsslæt om året med efterfølgende afgræsning.
Bliver forbuddet en realitet, så vil Jesper Gade, som står for markarbejdet, opgive at bruge arealet. Udbyttenedgangen og den ringere kvalitet af foderet betyder, at det ikke længere kan hænge sammen.
»Det er et område, som vi kan få noget ud af, når der kan gødskes og sprøjtes. Kan vi ikke det, så står omkostningerne ikke mål med udbyttet, og så vil vi lade det ligge. Som det er nu, hvor det bliver afgræsset, så har det en naturværdi. Får det lov at ligge, så vil det i løbet af nogle år komme til at gro til i gråris og bare blive et morads,« siger Jesper Gade.
Rigtig ærgerligt
Han ved ikke, præcist hvor stort tabet bliver i kroner og ører for Høgsted Kvægbrug I/S.
»Et overslag fra vores landboforening siger i underkanten af 200.000 kr. Vi mister muligheden for at producere en stor mængde foder, og det bliver dyrt. Nu står vi med et areal, vi ikke rigtigt kan bruge til noget,« siger Jesper Gade, som er meget bekymret for konsekvenserne i forhold til bedriftens udbringningsareal.
»Engen er en del af vores udbringningsareal, og vi har i forvejen ikke for meget, så det er et stort problem, at man tager 35 ha ud det regnestykke. Det kan få store konsekvenser for os, at engen nu forsvinder,« fastslår Jesper Gade, som håber, at politikerne lytter til landbrugets argumenter.
»Vi prøver at have et pænt landbrug, hvor vi også passer på naturen. Det er rigtig ærgerligt, hvis der nu kommer en lov, som kommer til at betyde, at det ikke længere giver mening at pleje natur, fordi det bliver for dyrt. Det er svært at se, at der kommer mere god natur ud af det. Samtidigt er det svært at forstå, at det kan være rimeligt, at vi skal have store ekstra omkostninger og får problemer med udbringningsarealet.«
