»Bæltekøretøjer kan jo ikke bare flyve ind på marken af sig selv«

Selv om der næppe løftes et øjenbryn i udlandet, når et bæltekøretøj kører på vejene, er bæltekøretøjer stadig en varm kartoffel i Danmark. Bæltekøretøjer anvendes på landbrug og maskinstationer med det formål at skåne jorden og sikre bjærgning af høsten i de regnfulde perioder.

Bæltekøretøjer skåner jorden ved et meget lavt og specifikt tryk. Det største køretøj med bælter trykker kun 0,69 kg/cm2 i marken. På vejen er det dog dækribberne, som alene belaster vejen, hvilket medfører et højere specifikt tryk. Kommunerne er bekymrede for, om bæltekøretøjerne slider yderligere på vejene.

Det er stadig den ”gamle” lovgivning der gælder, og her kan læses, at totalvægten for et bæltekøretøj er begrænset til 16 ton, selv for de bæltekøretøjer som både er forsynet med bælter og hjul. Totalvægten må ikke overstige fire ton pr. meter målt fra forreste til bageste løberulle eller fra forreste løberulle til bageste aksel, hvor køretøjet er forsynet med en bagaksel. Desuden må hver rulle i en bæltesektion højest bære 1,5 ton.

Dispensationer

I 2010 blev der givet dispensation på statsvejene til en selvkørende roeoptager med 32 ton totalvægt forsynet med både bælter og bagaksel. Efterfølgende har 18 kommuner givet dispensation til kørsel med det pågældende køretøj. Ingen kommuner har, så vidt vi er orienteret, afvist eller tilbagetrukket dispensation. Dispensationen på statsvejene gælder, indtil nye regler er på plads.

Behandling af dispensationsansøgninger blev indstillet i september 2012 med henblik på at tilpasse lovgivningen til de nye vejvenlige bæltekøretøjer. I år er der igen åbnet for dispensationsansøgninger. For at opnå dispensation må belastningen pr. meter bælte ikke overstige otte ton på den første meter, syv ton på den næste meter og seks ton på den tredje. Totalvægten må ikke overstige 6400 kg/m målt fra forreste berøringspunkt til bageste berøringspunkt fra bælte eller hjul. Dispensationskravene er udformet for at sikre, at det højeste tryk ikke overstiger otte kg/cm2.

Bæltekøretøjer benyttes kun til egentransport fra gård til mark, mellem marker, eller fra maskinstation til kunder, og de kører mindre end 1.000 km om året.

Alternativet er blokvogn

Alternativet, til at maskinerne kører selv, er, at de transporteres på blokvogne, hvilket medfører meromkostninger og gør transporten endnu tungere og endnu mere omfangsrig og kan kræve en meget længere rute på grund af højden. Blokvognen skal desuden være til rådighed og have indhentet de nødvendige tilladelser, hvilket i mange tilfælde kan vare op til flere dage. Bæltekøretøjer kan jo ikke flyve ind på marken. Uanset om de kører selv, eller de transporteres på blokvogn, er de nødt til at køre en større eller mindre strækning.

Vejdirektoratet overvejer på nuværende tidspunkt at iværksætte en større undersøgelse for at afklare, hvorvidt kommunerne skal tilgodeses økonomisk, når traktorer og høstmaskiner får generel tilladelse til kørsel på vejene med bælter. Færdselsgruppen har deltaget i forarbejdet omkring disse overvejelser og har givet forslag til praktiske undersøgelser. Vi foreslår blandt andet, at der skal sammenlignes med kørsel med lastbiler og blokvogne, som jo er alternativet til, at bæltekøretøjerne kører selv.

Aktuel forsøgsordning

Transport- og Bygningsministeriet har netop iværksat en forsøgsordning fra 1. oktober til 1. december, hvor eksempelvis mejetærskere med bælter i perioden må køre på statsvejene, hvorefter ordningen evalueres. Kommuner kan også give tilladelse, hvis de tilslutter sig forsøgsordningen.

Færdselsgruppen er nedsat af brancherne Landbrug & Fødevarer, Seges, Danske sukkerroedyrkere, Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening og DM&E.