Jagt, vandreture og tidligt op og i gang er nøgleordene i Ib W. Jensens fritid.
Det er lidt irriterende at takke nej til en jagt, mener Ib W. Jensen. Han er viceformand i Landbrug & Fødevarer, formand for Fyns Familielandbrug, far, ægtemand, jæger, vandringsmand, chef for ti ansatte inklusiv sin kone og ikke mindst producent af specialafgrøder. Jagt er en af Ib W. Jensens passioner, en hobby han ikke vil være foruden, men nogle gange er tiden for knap, når bunkerne af papirer hober sig op på skrivebordet, og den kommende uge kræver forberedelsestid. I disse tilfælde må han melde fra til at gå på jagt med sin kone og gode venner, der jævnligt mødes over vinteren og sammen jager fasaner, harer, rådyr m.m.
Oprindeligt skulle Ib W. Jensen ikke være landmand. I hvert fald ikke hvis det stod til hans far.
»Han fik mig overbevist om, at det mest dumme, man kunne gør her i tilværelsen, var at blive landmand, for man fik altid kun masser af arbejde og næsten ingen penge,« siger Ib W. Jensen.
Med det budskab i baghovedet besluttede han at komme i lære som radio- og tv-tekniker. Et job han arbejdede med i 15 år. Det grønne erhverv trak i ham. Dels fordi hans far blev syg, og Ib W. Jensen overtog de tre og en halv hektar med specialafgrøder, dels havde Ib W. Jensen allerede investeret i et husmandssted få år forinden, da han manglede at have jord og køre traktor.
Dårlig samvittighed
Lysten og behovet for at opholde sig i naturen har altid været en del af landmanden. Hans aktive livsstil går igen, når han to uger om året tager på ferie, der går med at stå på ski og vandre i Norges fjelde, besøge tidligere ansatte kombineret med vandreture i blandt andet Rumænien og en enkelt gang med gåture på ferieøen Tenerifes bjerge. Sommerferie er der ikke noget der hedder - som i så mange andre landmænds liv. Og så alligevel – det blev da til et par dage i 1982, husker han. Ferie er ikke noget, Ib W. Jensen længes efter. I hverdagen vågner han af sig selv klokken 04.30 og er i gang, til dagens dont er løst, men det er opgaverne alligevel aldrig helt, siger han.
»Jeg har den der lidt dårlige samvittighed, og det tror jeg gælder alle formændene, fordi jeg har bjerge, jeg skal nå at læse, og det bruger jeg min fritid på.«
Et socialt menneske
Selvom arbejdet i L&F kræver meget af landmandens tid, prioriterer han at tilbringe tid med sine ansatte, når arbejdsdagen er ovre. På overetagen på Rønnemose, som gården i Glamsbjerg på Fyn hedder, bor to elever. Lidt derfra bor familier fra Litauen og Ungarn i beboelsesvogne. Ib W. Jensen og hustruen Eva spiser aftensmad sammen med eleverne hver aften. Hvis kemien er god, plejer eleverne at arbejde på gården igen året efter. Parret følger godt med i deres tidligere ansattes liv. I år går ferien i oktober til Rumænien, hvor en familie, der har arbejdet på Rønnemose i fire år, har barn på vej.
»Det glæder vi os meget til at se,« siger Ib W. Jensen, der er i kontakt med familien via skype og e-mail.
Slangebøsser, sødkirsebær og stære
Indtil ferien kalder i oktober, skal den absolut mest travle tid overstås på Rønnemose. Derefter går jagten, og dermed endnu en vigtig tid for Ib W. Jensen, ind.
»Jeg har ikke været ret gammel, da jeg lavede flitsbuer og slangebøsser og gik på jagt og skød stære, og det passede min far godt, for vi havde sødkirsebær,« siger Ib W. Jensen og slår fast, at sådan noget som jagt ikke kan forklares - det ligger i generne.
Ib W. Jensens hverdag kan tage pusten fra én. Men ikke for ham selv.
»Jeg kan godt få et dyk, når jeg nærmer mig aftenen, og hvis jeg ikke er færdig, tager jeg lige et kvarter, hvor jeg kobler af. Jeg sover ikke, jeg får strøm på batteriet. Det har aldrig været kutyme for mig at sove til middag. Der skal helst ske noget hele tiden.«
