Søren Christian Andersen føler sig tvunget ud af landbruget på sin fødegård på grund af EU-reformens krav om tre afgrøder.
»De siger, jeg kan leje jorden ud til fjernbrak. Men det er jo ikke det, jeg ønsker, for jeg vil gerne være landmand.«
Søren Christian Andersen (67) står over for et valg mellem pest eller kolera: Sælge eller leje jorden ud! Han bor på sin fødegård ved Ejstrupholm og driver med egne kræfter og maskiner sine 36 hektar med maltbyg og kartofler og olieræddike som efterafgrøde. Men til næste år er det slut med hans landmandsliv: Da træder EU-reformens krav om tre afgrøder på bedrifter med mere end 30 hektar i kraft. Dét bliver for dyrt og for besværligt på hans bedrift, hvor hverken lade eller afregningspriser er indrettet på små portioner. Vinterafgrøder duer ikke, for de store flokke krondyr, som hver vinter dukker op, æder alt grønt på marken.
Vil de små til livs
»Det er, som om de vil slå alle de små landbrug væk, måske mener man, der er for meget bøvl med os,« siger Søren Christian Anderen.
Han kan ikke se det »grønne« i kravet om tre afgrøder, for hvis han forpagter jorden ud til en større nabo, kan denne uden problemer lægge det hele ud i én kornafgrøde. Så bliver to afgrøder til én i stedet for tre.
En konsulent har foreslået ham at leje jorden ud til fjernbrak, men den tanke støder ham.
»Det her er mit fødehjem, som mine forældre i 1956 fik sølvmedalje af landboforeningen for at have dyrket op. Så lade den gro til med brak? Det synes jeg ikke om.«
