»Det gik stærkt, da vi kom på forsiden«

Hvorfor begyndte du at regne på madspild?

»Fordi den mad, som vores landmænd og virksomheder producerer, er af rigtig god kvalitet og er sund. De producerer det for at det skal i maven og ikke skraldespanden. Det handler også om at passe godt på vores fælles klode, og det ville jeg gøre noget ved«.

Hvordan fik du interesse for madspild?

»Jeg var forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer og undersøgte, hvad der kunne være at tage fat på. Så fandt jeg nogle tal og regnede videre og kom frem til, hvad hver enkelt dansker smed i skraldespanden. Det havde ingen andre gjort før. Inspirationen kom nok, fordi jeg stammer fra et landbrug, så jer har fået det ind med modermælken. I landbruget går der ikke noget tabt. Kartofler, der ikke kan sælges, går f.eks. til køerne. Også virksomhederne udnytter også alt. Jeg er også vokset op med, at madrester fra aftensmaden bliver spist dagen efter eller brugt til andre retter«.

Hvordan har folk modtaget det?

»Da jeg startede i 2006, var der højkonjunktur, og man tænkte mest på at forbruge. Da var det svært. Gennembruddet kom i 2008, hvor vi kom ind i finanskrisen. Så tænkte man pludselig på ressourcer. Da vores tal om madspild røg på forsiden af Politiken, begyndte det at gå stærkt. Det var afsæt for forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad«.

Hvordan ændrede det sig?

»Man kan se, at hen over finanskrisen faldt fødevareforbruget. Ikke fordi vi spiste mindre, men vi spiste op. Jeg har også været i kontakt med genbrugsstationer og forbrændingsanlæg, og de kunne mærke, der kom mindre affald under finanskrisen. Det er i høj grad økonomi, der har været styrende. Penge i lommen virker på adfærden, og man så, at hvis man spildte mindre mad, var der penge til en weekendtur til Paris«.

Hvordan arbejder du med det derhjemme?

»Familien ligner mange andre familier og er udfordret, fordi vi ikke ved, hvor mange, der spiser med hver dag, eller om nogen har fået en burger lige før de kom hjem. Så vi arbejder med at bruge den mad, vi levner, på et senere tidspunkt«.

Hvad vil du gøre med den 26 kg tunge skulptur, ’Stræberen’?

»Jeg vil opbevare den et sikkert sted, nyde den og være stolt af, at jeg har modtaget den. Jeg er glad for, at man ser, at vi i L&F har tænkt på madspild længe før andre gjorde det. Nu er det jo kommet på alles læber«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle