Landbruget bør råde bod på de sidste 50-100 års forsyndelser ved at udnytte EUs tilskud til et grønnere landbrug, mener Peter Dragsbo.
»For mange, som ikke kender det danske landskabs historie, er natur i dag blevet til ’vild natur’ som det, de har i Australien, Canada eller Brasilien. For dem er ’natur’ noget med oversvømmede enge, urskove, vilde dyr fra bævere og vildsvin til ponyer og ulve.
Problemet er bare, at det ikke hjælper på den traditionelle danske natur.«
Hvad er det så, der skal til for at hjælpe den traditionelle danske natur?
»Den del af den danske natur, der i dag er allermest truet, er knyttet til landbrugsdriften. Det er i det landskab, det indtil for 20-30 år siden vrimlede med harer, lærker, viber og agerhøns. Her hjælper det ikke, at vi planter mere skov, fylder vand i inddæmningerne, laver ådalene til sumpe eller udsætter bisoner og urokser. Hjælpen til den traditionelle danske natur kræver, at vi erkender, at den danske natur er dyrkningslandskabets natur - og at vi tør stille krav til den generelle landbrugsdrift.«
Hvad er det for krav, du tænker på?
»Skulle man tage den danske natur alvorligt, burde det handle om at råde bod på de sidste 50-100 års forsyndelser.«
Skal vi efter din mening tilbage til det landbrug, vi ser i Morten Korch-filmene?
»Den danske natur, som vi har kendt siden middelalderen, var det udnyttede landskabs natur: Marker med lærker, harer og agerhøns. Skove med hjorte, egern og sangfugle. Afbrændte heder med hjejler og urfugle. Enge med viber og gæs. Afgræssede, udpinte overdrev med et væld af planter og insekter. Det er den natur, der er truet.«
Hvad skal landmanden efter din mening gøre?
»Landbruget skal se mere positivt på mulighederne for EU-tilskud til blandt andet græsning og økologisk landbrug. Der er forsvundet meget vedvarende græs, og der mangler græsning og korridorer - for eksempel i form af levende hegn.
Det danske landskab er hverken et erhvervs- eller naturreservat men et kulturlandskab. Vi skal acceptere, at vore forfædre har ryddet skov til agerjord, bygget vandmøller og lavet marker med hegn og nytteskove, og vi skal acceptere, at en nationalpark godt kan bestå af både marker med skiftende afgrøder omgivet af levende hegn, enge og overdrev med græssende kvæg og skove, men ikke forsumpede ’randzoner’ fulde af nælder og krat.«
