Kombinationen af en tørstofmåler til fodermælken og en app til at supplere med mælkepulver gør det muligt at styre energitildelingen, så kalvene fodres ens hver gang uanset mængden af fodermælk.
Temperaturen i fodermælken er ved at være tilpas i tanken på mælketaxaen. Med en lille sprøjte trækker Kirsten Laursen en sjat mælk op og tester den med BRIX-måleren. 10,4, viser displayet. Det svarer omregnet til godt 12 procent tørstof.
Det tal taster hun ind i sin OptiMilk-app på sin smartphone. Det lille regneprogram ved allerede, at slutmålet skal være 14 procent tørstof, og at der er 90 liter i tanken. Appen regner ud, at der skal tilsættes 1,6 kg mælkepulver og 230 milliliter mineralsyrner. Mælkepulveret vejes nøjagtigt af på den ophængte digitale vægt og tilsættes sammen med et målebæger mineralsyrner til fodermælken, som starter en kraftig omrøring, inden turen går rundt til bedriftens kalve.
»Det er ikke besværligt, når først man er kommet i gang med at bruge BRIX-måleren. Det tager lidt ekstra tid, men det er egentlig mest et spørgsmål om at få vanen,« forklarer Kirsten Laursen, mens kalveskål efter kalveskål bliver fyldt med hver fire liter mælk.
OptiMilk-systemet kom til Steensgaard på et tidspunkt, hvor bedriften var ved at få bugt med et angreb af mycoplasma efter at have sat næsten 50 køer ud og fyldt op med eget opdræt.
Kirsten Laursen og hendes mand, Finn, fik øget fokus på deres fuldfoderblander og malkede i en periode tre gange i døgnet for at være sikre på i det hele taget at kunne opfylde kvoten. I den forbindelse var enhver løsning, der kunne drøje også på fodermælken, selvklart velkommen på bedriften.
Men rent faktisk oplevede ægteparret en ydelsesfremgang, så der har hidtil været celletalsmælk nok til kalvefodringen, og det regner Kirsten Laursen med, at der også vil være efter 1. april.
»Der vil altid være celletalskøer, og de udgør tit en stor andel af tankcelletallet. Så fra den seneste ydelseskontrol frem til udsætning bruger vi deres mælk til fodring,« forklarer hun og tilføjer, at med den nuværende mælkepris er der ikke noget stort incitament til ikke at fodre med ren mælk.
De små kalve bliver ikke vejet nu, men det vil de blive fremover ligesom kvierne for at kunne følge tilvæksten, som godt må være høj på Steensgaard.
»De skal bare trives godt,« siger Kirsten Laursen med eftertryk. Umiddelbart vurderet kan den præcise styring af energiindholdet have været med til at mindske de udbrud af diarre, som kalvene tidligere har døjet med i perioder og stadig har en snert af i ny og næ.
Faktaboks
- Kirsten og Finn Laursen
- Steensgaard nord for Randers
- 125 DK-årskøer
- Godt 11.000 kg EKM/årsko
