»Landmænd skal investere mere«

»På længere sigt er dansk landbrugs største problem, at der investeres for lidt i erhvervet. Det er ødelæggende for konkurrenceevnen og uholdbart,« fastslog cheføkonom Ulrik Bie, Nykredit, på Vækst 2015.

Han konstaterede, at nedslidningen af kapitalapparatet siden finanskrisens start i 2008 har overhalet investeringerne med det resultat, at nettoinvesteringerne i bygninger, inventar og maskiner i årene efter 2008 har været negative med 2-3 mia. kr. om året.

»Der investeres langt mere i landbruget i en række andre lande. Den nuværende underinvestering er ødelæggende for dansk landbrugs konkurrenceevne. Det er afgørende, at der kommer gang i investeringerne igen, hvis konkurrenceevnen skal reddes,« fastslog Ulrik Bie.

Indtjening mangler

Et notat om investeringerne i svinestalde i årene 2006-13, som VSP udsendte tidligere på året, bekræfter problemet og illustrerer omfanget. Her fremgår det, at investeringen i svinestalde siden 2009 har ligget på 20-38 pct. af det beløb, som er nødvendigt for at opretholde produktionen på uændret niveau.

»Årsagen er entydig, nemlig manglende likviditet som følge af manglende indtjening,« konstaterer erhvervsøkonomisk chef på Seges Klaus Kaiser.

»I en tid, hvor der tjenes så lidt, at der endda er behov for lånefinansiering af driften, er det meget svært at bygge kapital op eller låne til at investere. I de sidste otte år har svine- og mælkeproducenterne kun haft to år med høje priser. For begge grene er det alt for lidt til at forbedre situationen mærkbart.«

Ifølge Klaus Kaiser har perioden med lave investeringer stået på så længe, at man må forvente stigende fald i produktionen.

»Der sker en udskilning mellem lande efter konkurrenceevne. De svageste lande vil miste produktion først, eksempelvis som det sker med slagtesvin i Danmark.«

Rammevilkår afgørende

Klaus Kaiser håber, at 16-punkts-planen og den kommende landbrugspakke kan løsne op, forbedre indtjeningen og sætte gang i investeringerne.

»Rammevilkår betyder meget for, hvor nulpunktet ligger for de enkelte driftsgrene. Hvis nulpunktet sænkes af forbedrede rammevilkår, vil færre danske landmænd være tvunget til at stoppe,« siger Claus Kaiser.