»Nogle landmænd tjener seriøst mange penge lige nu«

»Vi landmænd kan altid finde noget at brokke os over, men egentlig er der jo grund til noget optimisme: Der er landmænd, der er begyndt at tjene penge - seriøst mange penge. Det skal vi glæde os over, det kan hurtigt blive anderledes.

Sommetider er vi bare for gode til at finde alle de dårlige ting. Vi går og siger til os selv, at omverdenen ikke kan lide os. Nu er der kommet en undersøgelse, der viser, at danskerne egentlig er ret glade for os. Vi skal huske at sige til hinanden, at der er ting, der går den rigtige vej. Vi har selv været med til at flytte vores omdømme, men vi kan hurtigt få det ødelagt igen, hvis vi går og skælder ud og siger, at alt er andres skyld.

Vi har altid ment, at alting var grønnere syd for grænsen og at de er så glade for deres landmænd i Tyskland. Det er de så ikke længere. Jeg tror faktisk ikke, det er så dårligt at være selvstændig i Danmark sammenlignet med andre steder«.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle