»Seges bør også evalueres«

Organiseringen af Seges bør medtænkes i en evaluering, mener Christian Lund.

Christian Lund, formand for L&F Kvæg og for Sønderjysk Landboforening, slår til lyd for, at primærbestyrelsen ikke kun ser på organiseringen af primærbestyrelsen og landsformandskredsen, men også genovervejer organiseringen af Seges. Han mener, at Seges risikerer ’at knække midt over’, hvis ikke videncentret igen rykkes tættere på det folkevalgte system.

»Forskning og innovation er fundamentet for den politik, L&F driver. Derfor skal vi overveje, om der skal være flere folkevalgte med i Seges-opganisationen. Bl.a. er jeg tilhænger af, at formandskabet for L&F Planteproduktion lander hos en viceformand«, siger Christian Lund. »Det nytter ikke, vi har et Seges, der er sekundært i forhold til den politiske del af organisationen. Seges skal være hjerteblod også for medlemmerne. Det skal ikke kun være forretning og kroner og ører«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle