»Skatter og støtte kan bruges som incitament for natur«

Skal glyphosat forbydes?

»Den nuværende godkendelse mener vi ikke bør forlænges. Vi mener, at der bør ligge en udfasningsplan«.

Skal der mere økologi i børnehaverne?

»Gerne for min skyld, for det fremmer en grøn omstilling, men vi hylder det kommunale selvstyre, så det er ikke en folketingsbeslutning«.

Skal EU-støtten væk?

»Ja, over en årrække, hvis det gælder den støtte, man får pr. hektar uden betingelser. Det påvirker ikke i den retning, vi ønsker. Vi ser hellere landdistriktspenge med målrettede formål«.

Skal store og små have samme vilkår for EU-støtte?

»Ja, så længe der er støtte, bør den være ens for store og små. Vi synes, den skal differentieres efter naturkvalitet«.

Skal halekupering høre helt op?

»Ja, gerne. Vi skal se på, hvad der skal til for at undgå det systematisk. Hvis der opstår stress i en stald, kan der være perioder, man halekuperer, men vi ønsker at udvikle mere dyrevelfærd«.

Er landbrugets antibiotikaforbrug for højt?

»Ja, det skal nedbringes. Dels for at undgå MRSA, dels fordi brug af antibiotika er et udtryk for en tilstand, der ikke er god. Både antibiotika og zink skal ned«.

Skal mere landbrug laves om til natur?

»Ja, for eksempel lavbundsjorder. De er ikke gode at dyrke, og det kan kun svare sig på grund af støtte. De skal, synes vi, tages ud af dyrkning og blive til natur«.

Skal der tages jord ud for at nå målene i vandplanerne?

»Ja, det er en måde at nå målet i vandplanerne, og de jorder, det drejer sig om, ville aldrig være dyrket, hvis der ikke var støtte«.

Skal fosforudledningen ned?

»Ja, og der vil vi gerne fremme en udvikling, hvor vi recirkulerer fosforet Det er en begrænset resurse, og den fosfor, der er fra spildevand, kan bruges i landbruget«.

Vil du være med til at afskaffe pesticidafgift og jordskatter?

»Vi vil ikke afskaffe pesticidafgifter. I forhold til jordskatter vil vi gerne drøfte, om en lavere skat kan bruges som incitament til mere natur«.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle