Landbrugsstyrelsen erkender lang ventetid. Men fejl trækker også mange sager ud. Ekstra kræfter tages nu andre steder.
Hvad gør I for at reducere ventetiderne, der for nogle af ordningerne er næsten et år?
»Vi beklager og er kede af, at vi har haft så lange sagsbehandlingstider. Vi er klar over, at det påvirker landmændene, for det er store investeringer. Det skyldes dels udflytningen, men også, at nogle af ordningerne har været komplicerede. Vi nedsætter en task force for at rydde op og få høvlet af på sagsmængden. Men vi kan alle gøre noget. Vi skal optimere processer og lave bedre vejledninger. Og landbruget kan hjælpe med gennemarbejdede ansøgninger«.
Hvad skal landmændene her gøre?
»Næsten 60 procent af sagerne, vi har behandlet, er sendt tilbage i høring, fordi der mangler oplysninger. For halvdelen havde det ikke været nødvendigt, hvis landmanden havde sendt det hele ind. Så læs tilsagn og vejledning grundigt og send de rigtige oplysninger med. Det kan virkelig hjælpe til at nedbringe ventetiden, for høringer er dyre og langvarige. De gamle ordninger er svære. Så vi må hjælpe hinanden. På de nye ordninger arbejder vi på at gøre det nemmere«.
Hvor kommer de ekstra kræfter fra?
»Det vil ske med omprioriteringer inden for styrelsen, men vi ser selvfølgelig på, hvor kan vi gøre det med mindst mulig konsekvens for landmændene. Vi har det endnu ikke på plads. Det går heller ikke, at vi flytter smerten rundt, så det er en hård prioritering«.
Er du bekymret for, at nogle landmænd måske dropper at søge de næste ordninger?
Den, vi lige har lukket, var overansøgt. Men vi arbejder rigtig meget på standardomkostninger, så det bliver nemmere og hurtigere, og vi kan undgå meget bilagskontrol. De her penge skal ikke køre rundt i musehjul i styrelsen, de skal ud at arbejde. Jeg er ikke bekymret, men vi er meget obs på, at vores ordninger skal være indrettet, så der er et incitament i dem og, at pengene kommer ud.«
