Tørken udfordrer lige nu mange naturplejere med femårigt tilsagn til pleje af græs- og naturarealer. Har man valgt ’fast græsningstryk’ fremfor ’synligt afgræsset’, er forpligtelsen ift. kontrollen, at der går et på forhånd fastlagt antal dyr på arealet i juni, juli og august måned.
»Flere oplever dog, at der ikke er foder nok til dyrene på deres tilsagnsarealer, og de ønsker derfor at ændre kontrolmetoden til ’synligt afgræsset«, gør Heidi Buur Holbeck opmærksom på som landskonsulent i naturpleje ved Seges.
»Det er da også i særlige tilfælde muligt at søge dispensation fra den valgte kontrolmetode, men mange ved det ikke. Dispensation skal dog søges, før en eventuel kontrol er anmeldt eller gennemført. Dyrene må ikke flyttes, før en dispensation er imødekommet, men Landbrugsstyrelsen bestræber sig på at give en hurtig tilbagemelding«, forklarer hun.
På en netop gennemført møderække om naturpleje rundt i landet har Landbrugsstyrelsen også opfordret til, at man bruger dispensationsmuligheden, når det er muligt, og behovet er der. Der vil således kunne søges om skifte fra fast ’græsningstryk’ til ’synligt afgræsset’, når begrundelsen er manglende græs som følge af tørke samt i visse andre situationer, tilkendegav Landbrugsstyrelsen bl.a. på mødet med ca. deltagere hos KHL i Kolding.
Fejl øger kontrolbehov
Landbrugsstyrelsen har på den velbesøgte naturpleje-møderække sammen med lokale rådgivere sat fokus på netop kontrollen.
»Naturplejemidlerne er EU-penge, og derfor er der en forpligtelse til at kontrollere, om de bliver brugt rigtigt. Men det er vigtigt at sige, at det ikke er et formål i sig selv at kontrollere, og vi alle har en interesse i at finde så få fejl som muligt. For jo flere fejl vi finder i år, desto flere kontroller er vi forpligtet til at gennemføre næste år«, forklarede Sarah Vestergaard Hansen fra Landbrugsstyrelsen.
»Vi finder faktisk fejl på hver anden kontrol«, påpegede hun.
Sammen med sine kolleger, Annette Andersen og Sanne Lisby Eriksen, gav hun et overblik over overtrædelserne i 2017. 27 procent handlede om mangelfuld pleje, 33 procent gjaldt overtrædelser af forbud, og hele 40 procent handlede om ikke-støtteberettigede arealer.
Den første og den sidste gruppe rummer visse dispensationsmuligheder og er derfor interessante at kigge nærmere på.
Når det gælder pleje-fejlene, stod for få dyr og mangelfuld pleje næsten lige med henholdsvis 18 og 15 procent, mens forkert pleje udgjorde godt hver fjerde fejl. Topscorer med 43 procent var ingen pleje.
Fremtiden er gps-øremærker
Afslutningsvis løftede Landbrugsstyrelsen sløret for fremtidens kontrol.
Fra 2019 indføres såkaldt geospatial ansøgning eller 1:1-ansøgning. Det vil med Sarah Vestergaard Hansens ord sige, at »det, der er tegnet ind på kortet, er også det, der søges til.«
Det kommer til at give en vis fleksibilitet, idet der indenfor det indtegnede areal tillades at afvige fra støttebetingelserne på op til 500 kvadratmeter, som f.eks. ikke er blevet afgræsset eller ikke kan afgræsses. Disse mindre delarealer skal ikke trækkes ud af ansøgninger. Større delarealer vil dog fortsat skulle trækkes ud. Der ændres ikke i reglerne for arealer under 100 kvadratmeter.
Desuden arbejdes der med ideer fra det såkaldte præcisionslandbrug med brug af f.eks. gps-øremærker til kontrol af fast græsningstryk, hvor der skal være et givet antal på en bestemt areal i en fast periode.
