Drengene på jordbrugsmaskinførerskolen i Mårslet har en kærlighed for teknik og store maskiner. Men de er andet end bare maskinførere, for når maskinerne går i stå i marken, må de selv reparere dem.
Lugten af olie og diesel er gennemtrængende i laden, hvor et hold kursister er ved at finde fejl på en halmpresser. Dækslet ned til maskinrummet står åbent, og en tre-fire unge drenge ligger med hovedet ned i mørket for at finde den simulerede fejl på maskinen.
»Læreren har lavet et par typiske fejl, og dem skal eleverne finde,« siger Jacob Nikolaisen, elev på 2. hovedforløb af jordbrugsmaskinføreruddannelsen, og fortsætter: »Det nytter jo ikke, at man skal tilkalde en mekaniker, når man står midt ude i marken, og maskinen ikke virker.«
»Næh, praktisk talt skal man kunne instruktionsbogen udenad,« siger hans ven Daniel Andersen, som også er jordbrugsmaskinførerelev. Han hiver en stor rød bog frem under halmpresseren med titlen Massey Ferguson.
Stort ansvar
Og når man først er i marken eller på en anden opgave som jordbrugsmaskinfører, er der ingen tid at spilde. Det ved drengene af erfaring.
»Vi har både diesel og benzin i blodet, men vi lærer stadig at forstå, hvor vigtig en opgave det er, vi udfører. Den kan jo være af altafgørende betydning for landmanden,« siger Jacob Nikolaisen, der under sin praktik har prøvet at være udfordret maksimalt i høstsæsonen. Og netop det ansvar er med til at få ham op om morgenen, et ansvar han ikke følte ved noget i sin folkeskoletid.
»Jeg kan godt lide at stå op og skulle i skole, fordi jeg ved, at jeg skal op og yde en indsats, der betyder noget,« siger han. Daniel Andersen bakker ham op. » Vi får meget ansvar, og det giver os lyst til at gøre det bedste, vi kan,« siger Daniel Andersen.
Ikke bare ratholdere
Onde tunger i erhvervet kalder jordbrugsmaskinførere »ratholdere«, men det er en misforstået opfattelse af en vigtig gren af landbrugserhvervet, mener uddannelsesleder Poul Arne Jansen. »Drengene ved udmærket godt, at der skal arbejdes optimalt, når de står og skal høste hele landmandens årsbeholdning af majs,« siger han og tilføjer: »Ud over at de får en masse viden om teknik, lærer de at blive meget selvstændige, fordi de kører meget selv.«
Han mener desuden, at der er mindre pessimisme at spore blandt jordbrugsmaskinførere end i resten af landbrugsbranchen. »Jorden skal dyrkes, og det skal den altid. Det ændrer sig ikke, selvom bedrifterne bliver større og større,« siger han.
