Drop afpudsningen, og tjen en ekstra skilling ved at tage slæt til hårdt tiltrængt kvægfoder på 85.000 hektar frøgræs i efteråret, opfordrer chefkonsulent.
Tag slæt på frøgræsmarkerne i efteråret, og sælg det som foder til kvæg.
Sådan lyder opfordringen fra chefkonsulent Flemming Floor Jensen fra Agri Nords planteavlsrådgivning.
Og det er et forslag, der virkelig batter noget, for ifølge Landbrugsstyrelsens opgørelse af afgrødefordelingen i 2018 omfatter frøgræsarealet ca. 85.000 hektar, heraf udgør rajgræs 35.600 hektar. Udbyttet ved slæt på frøgræsmarker vil være størrelsesordenen 1.500-2.000 FE/ha, afhængig af græsart, bonitet og gødningsniveau. Foderkvaliteten vil erfaringsmæssigt byde på lidt tungere fordøjelighed end ved sene slæt på decideret slætgræs, mens proteinniveauet kan være pænt.
»Men det er stadig meget bedre foder til kvier og goldkøer end det brak, som vi ellers snakker så meget om lige nu«, konstaterer Flemming Floor Jensen
Wrap er god handelsvare
I Jylland vil det primært være rajgræsmarker til frø, der er til rådighed.
»Hvis frøgræsavlerne afsætter efterslættet som foder, har de også en N-kvote til græsset. Har man ikke ramt sit fosforloft, kan der gødes helt eller delvist med gylle og ellers med handelsgødning. Men skal naturligvis afvente, at der kommer nedbør, inden der gødskes«, forklarer Flemming Floor Jensen.
Både Agri Nord og andre landbrugsrådgivninger har oprettet forskellige børser til køb og salg af grovfoder og halm, hvor sælgere og købere kan finde hinanden og indgå aftaler.
»Hvis man får presset og wrappet sit slæt på frøgræsset, står man med en vare, som det alt andet lige er lettere at transportere og derfor også lettere at komme af med«, påpeger chefkonsulenten.
’Fidusen’ for frøgræsavleren er ikke alene en pæn og uventet ekstraindtægt fra efterslættet, men også sparede omkostninger.
Frøgræsmarkerne skal nemlig under alle omstændigheder pudses af inden vinteren, i nogle arter endda flere gange i efteråret. Men normalt klares det af frøavleren selv med relativt små skårlæggere eller afpudserne, hvor det afpudsede græs bare bliver liggende på marken.
»At tage slæt på frøgræsset er derfor en win-win-situation for både frøavleren og kvægproducenten. Det påvirker kun udbyttet positivt næste år for frøavleren«, understreger Flemming Floor Jensen.
Kørsel skal begrænses
Efterslæt på frøgræsarealer til foder har bl.a. været praktiseret af kødkvægsproducenter på Fyn på bl.a. rødsvingel.
Her er erfaringen, at med skårlæggere med 12 meters arbejdsbredde og bånd til at samle skåret i én streng og efterfølgende presning og pakning efter et par dages vejring med en rundballepresser med integreret pakker giver det en effektiv arbejdsgang, hvor kørslen i frøgræsset begrænses til et enkelt spor for hver 12 meter. Det vil sige, at der ofte vil kunne køres i de anlagte plejespor.
Faktaboks
Fodermangel
- Foruden Danmark er det sydlige Sverige, Sydnorge, Baltikum, det nordlige og østlige Tyskland, Belgien, dele af Frankrig, Irland og dele af England ramt af hård tørke ifølge European Milk Board
- Fodermangelen gælder primært græs, da første læst blev mindre og andet og tredje slæt meget mindre end forventet
- Også majsen kan skuffe, hvis regnen udebliver
